Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Ørsted og Ringkjøbing Landbobank

Udgivet den 04-02-2021  |  kl. 06:22  |  

BØRSEN

NY TOPCHEF SE PÅ ØRSTEDS AMBITIONSNIVEAU

Ørsted står foran et travlt udbudsår, og frem mod juni vil selskabet genbesøge ambitionsniveauet, fortæller den nye topchef. (Forside, side 4)

VIN-APP REJSER KNAP 1 MIA. KR.

Efter stor succes under coronakrisen har Vivino rejst kæmpe beløb fra blandt andet en svensk pengetank. (Side 2)

COVID-19 ER STØRSTE USIKKERHED FOR NOVO NORDISK

Væksten er igen oppe i gear i USA, og Novo Nordisk håber at holde kadencen fra 2020 i vækstbilledet for 2021. Men pandemi og reformer kan spille ind. (Side 6-7)

ANKLAGE OM KRÆNKELSER RAMMER NYKREDIT

To kvinder anklager Nykredit for ikke at skride ind over for chefs krænkende adfærd. Forløb kritiseres af eksperter. (Side 8)

NETS VARSLER FYRINGER EFTER OUTSOURCING

Erhvervskundeservice skal outsources til Baltikum og Spanien, hvilket bliver betegnet som en exceptionelt dårlig idé af fællestillidsmand. (Side 14)

RINGKJØBING LANDBOBANK SKAR 15 PCT. AF UDBYTTET

Der kan være endnu mere udbytte på vej til aktionærerne i Ringkjøbing Landbobank, når verden normaliseres. (Side 16)

DK COMPANYS CORONASUCCES: OPKØBT NETBUTIK VOKSER 30 PCT.

DK Companys topchef er glad for væksten i onlineforretningen, men frustreret over at tvangslukning kvæler kunderne i detailleddet. (Side 18)

DANMARK TAGER NORDENS STØRSTE BNP-FALD I 2020

Danmark taber relativt mest af bnp i Norden i 2020 og scorer samtidig en bundplacering i estimaterne for 2021. (Side 24)

HISTORIKKEN TALER IMOD LANGVARIG OPTUR TIL VALUEAKTIER

Valueaktier har siden november gjort det bedre end vækstaktierne. Data fra Danske Bank viser, at den tendens typisk er kortvarig. (Side 28-29)

BERLINGSKE BUSINESS

UDSKÆLDT VACCINE KAN FÅ NØGLEROLLE I GENÅBNINGEN

Trods slingrekurs, fejl og forsinkelser kan den såkaldte Oxford-vaccine fra Astrazeneca komme til at spille en nøglerolle i den store genåbning af Danmark. Eksperter ser store perspektiver i den udskældte vaccine. (Forside, side 4-5)

NOVO NORDISK MISTER FORSKNINGSCHEF

Det er en helt central figur, som nu stopper i Novo Nordisk. Den mangeårige forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, forlader medicinalkoncernen. (Side 8)

NOVO NORDISK VOKSER I TAKT MED FEDMEKRISEN UNDER CORONAPANDEMIEN

Novo Nordisk præsenterede onsdag et årsregnskab med den største omsætning nogensinde og en indtjening, der er så høj, at ingen dansk virksomhed nogensinde har skabt noget lignende. Det sker, mens verdens befolkning er i gang med at spise sig mere og mere overvægtige under coronapandemien. (Side 9)

ØRSTEDS NYE TOPCHEF VIL IND I KAMPEN OM FLYDENDE VINDMØLLER

Ørsteds nye topchef er kommet til den grønne danske kæmpe uden brancheerfaring og er i fuld gang med at sætte sig ind i havvind, landvind, solenergi og grøn brint. Der er flere havvindprojekter at kæmpe om end nogensinde i 2021. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PLETFRIT REGNSKAB SENDER NOVO NORDISK MOD NYE HØJDER

Med et stærkt 2020-resultat står Novo Nordisk med topchef Lars Fruergaard Jørgenseni front formentlig bedre rustet til fremtiden. Markedet kvitterede ved at gøre aktionærerne næsten 30 mia. kr. rigere. (Forside, side 6-7)

ANTALLET AF KONKURSER EKSPLODERET

Nye konkurstal viser, at udviklingen i antallet af konkurser kan være på vej til at vende. (Side 2)

ØRSTED SKAL OGSÅ VÆRE STØRST PÅ HAVVIND OM 10 ÅR

Flere konkurrenter har meldt sig på banen med nye og høje grønne ambitioner. Ørsted vil se på sine egne for at sikre sig, at man fastholder sin førerposition. (Side 8)

ANSATTE KAN SELV STYRE DERES LØNUDBETALING

Den danske virksomhed Salary vil gøre op med den traditionelle lønningsdag. Derfor har virksomheden lanceret funktionen Swipe, der giver lønmodtagere mulighed for selv at styre lønudbetalingen. (Side 9)

FINANSTILSYNET LAGDE LÅG PÅ LANDBOBANKENS PLANER OM AT HOLDE UDBYTTEFEST

Topchef John Fisker kalder 2020 for et enestående år for Ringkjøbing Landbobank, men han formåede ikke at vinde Finanstilsynet over på sin side. (Side 10-11)

TRÆG UDRULNING AF VACCINER UDSKYDER OPSVING I EUROPA

Nedlukningerne er så kostbare, at det ikke giver nogen mening at prutte om prisen på vaccine, vurderer økonomer. (Side 14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb