Trump truer med told på vin og champagne fra EU

Udgivet den 13-03-2025  |  kl. 13:44  |  

Toldtruslerne fortsætter med at fyge over Atlanterhavet. Senest har den amerikanske præsident, Donald Trump, torsdag på sit sociale medie Truth Social truet med told på vin og champagne og andre alkoholholdige produkter fra Europa. Toldsatsen som Trump nævner er på 200 pct.

- Den Europæiske Union, en af de mest fjendtlige og bedrageriske skatte- og toldmyndigheder i verden, som blev dannet med det ene formål at udnytte USA, har netop indført en grim told på 50 pct. på whisky.

- Hvis denne told ikke fjernes med det samme, vil USA snart indføre en told på 200 pct. på alle vine, champagner og alkoholholdige produkter, der kommer fra Frankrig og andre EU-repræsenterede lande, skriver Trump i opslaget.

Reaktionen kommer, efter at EU onsdag varslede told på amerikanske varer til en værdi af 26 mia. euro, eller i underkanten af 200 mia. kr. som modsvar på amerikansk told på stål og aluminium, som trådte i kraft 12. marts.

EU gav dog amerikanerne mulighed for at komme til forhandlingsbordet frem til 26. marts. Ellers træder en tidligere annonceret, men nu suspenderet told under Trumps første præsidentperiode på en række amerikanske varer i kraft 1. april, og i midten af april følger den netop varslede told.

Og noget tyder på, at amerikanerne også følger et andet og mindre offentligt forhandlingsspor.

USA's handelsminister, Howard Lutnick, har onsdag kaldt EU's modsvar for respektløst, og siger at Trump altid vil svare igen mere omfattende og stærkere. Men Lutnick siger også ifølge Bloomberg, at han vil tale med sine modparter i EU torsdag.

På børsen i Paris ligger luksusgodekæmpen LVMH, der blandt andet sælger Moët & Chandon-champagne og Hennessy-cognac, 1,4 pct. lavere. En stor del af faldet satte ind efter Trumps indlæg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april
11:01 Roblon fastholder prognosen efter første kvartal på linje med forventningerne
10:44 Intel går til vejrs: Valg af ny topchef høster analytikerroser
09:59 Columbus kigger fortsat efter ny ejer
09:44 Analytikere spår nye højder for guldpriserne fra Trumps toldregime
09:16 Aktier/åbning: Investorer samler op i Novo Nordisk efter nedturs uge presset af Zealand
08:56 Novo får købsanbefaling hos Kepler efter markant kursfald
08:55 Zealand Pharma får løftet kursmålet med 14 pct. af DNB efter milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Mindre rentefald før producentpriser og vigtige forhandlinger
08:16 Budweisers asiatiske forretning skal skære tusindvis af stillinger
08:11 Aktier/tendens: Zealand i fokus efter rekord mens Coloplast kan stige på anbefaling
07:30 Råvarer: Flade oliepriser på trods af geopolitisk usikkerhed
07:21 Obligationer/tendens: Mindre kursfald i sigte før producentpriser og vigtige forhandlinger
07:02 Aktiekorrektionen i USA lakker mod enden mener JPMorgan
06:54 Asien: Tiltagende sur stemning efter ellers positiv start
06:49 Spredt fægtning blandt Mærsks asiatiske konkurrenter torsdag