Trumps toprådgiver vil ikke spå om stimuliaftale

Udgivet den 20-10-2020  |  kl. 17:42  |  

Det er fortsat ikke til at spå om, hvorvidt Demokraterne og Republikanerne enes om en stimulipakke på denne side af præsidentvalget.

Det er meldingen tirsdag fra Larry Kudlow, præsident Donald Trumps øverste økonomiske rådgiver, om de igangværende forhandlinger om en stimulipakke mellem finansminister Steven Mnuchin og lederen af Demokraternes flertal i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, rapporterer Bloomberg News.

Pelosi har sat tirsdag som sidste frist for fremskridt i de finanspolitiske forhandlinger. Mnuchin er i Mellemøsten, men ringer til Pelosi omkring klokken 21 dansk tid, skriver Bloomberg.

Kudlow siger i øvrigt, at præsident Trump ønsker en aftale, men på nøgleområder.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  USA❯ 

Relaterede nyheder