Tryg/CEO: Vi er meget optimistiske for 2019
Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, ser optimistisk på udviklingen for selskabet i 2019, efter at forsikringskoncernen afsluttede det forgangne år med et rekord højt antal kunder, og samtidig kan glæde sig over stigende kundeloyalitet og kundetilfredshed.
Endvidere kommer tilkøbte Alka i 2019 til at indgå i resultaterne for hele året, og der ventes også en positiv effekt for prisforhøjelser i Trygs norske industriforretning, hvor resultaterne har haltet.
- Med rekord for antal kunder, kundeloyalitet og kundetilfredshed, så har vi et super stærkt fundament at bygge videre på ind i 2019. Jeg tror, at vores privat- og erhvervsforretning kommer til at fortsætte med en meget stærk udvikling, siger Morten Hübbe i et interview med Ritzau Finans.
Han tilføjer dertil, at Alka kommer ind med 12 måneders resultater i 2019, hvor det i 2018 kun indgik i resultaterne for november og december.
- Samtidig er vi i fuld gang med at arbejde med priserne på vores industriforsikringer i Norge for at styrke den del af forretningen, så vi er meget optimistiske, siger Morten Hübbe.
/ritzau/FINANS
Relaterede nyheder
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 18899
- næste ›