Tyskland: Industriproduktionen skuffer for maj

Udgivet den 07-07-2020  |  kl. 08:02  |  

Den tyske industriproduktion steg med 7,8 pct. i maj i forhold til måneden før. Det viser tal fra det tyske økonomiministerium.

Dermed udviklede industriproduktionen sig skuffende, idet der ifølge Bloomberg News var ventet en fremgang på 11,1 pct. i produktionen.

På årsbasis var der tale om et fald på 19,3 pct. i maj, hvilket også var skuffende i forhold til det forventede fald på 16,9 pct. ifølge Bloombergs estimat.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder