Tyskland/Sydbank: Økonomien hænger godt og grundigt fast i lav vækst

Udgivet den 16-07-2019  |  kl. 11:45  |  

Det tyske ZEW-indeks for juli faldt mere end ventet, og meget tyder på, at tysk økonomi hænger godt og grundigt fast i lavvækst.

Det vurderer chefanalytiker i Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar til tirsdagens ZEW-indeks.

Både indekset for den nuværende situation og forventningerne til fremtiden dykkede.

- Indekset for den nuværende situation dykkede ned i negativt territorium for første gang siden 2010. Det er bemærkelsesværdigt, at den nuværende situation i Tyskland ifølge ZEW-indekset, nu er svagere end under den europæiske gældskrise, oplyser han og tilføjer, at forventningsindekset henover sommeren og efteråret 2018 også var på niveauer, som de nuværende og de er faktisk tæt på det laveste niveau siden 2014.

Forventningsindekset for juli faldt til minus 24,5 fra minus 21,1 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til minus 22,0. Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 1,1 fra 7,8. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til 5,0.

Chefanalytikeren påpeger, at heldigvis er ZEW-indekset ikke den allerbedste kortsigtede retningspil for tysk økonomi. Men alligevel ser han bekymrende signaler i dagens tal.

- Det kommer oveni tallene for ordreindgangen for den tyske industri tidligere på måneden, som også var særdeles svage, og derfor er der meget, der tyder på, at tysk økonomi hænger fast i en sump af lavvækst, vurderer han.

- Det kan blive svært for Tyskland at ramme en økonomisk vækst på bare i nærheden af 1 pct. i år, skriver Søren V. Kristensen.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder