UBS ser olieprisen stige mere end 10 pct. i løbet af de kommende uger

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 16:36  |  

Lavere råolieeksport fra Opec+ bør hjælpe med at stramme oliemarkedet og løfte priserne til 90 dollar per tønde i løbet af de kommende uger.

Det vurderer analytikere fra UBS ledet af Giovanni Staunovo ifølge Bloomberg News.

Eksporten fra Opec-landene er faldet i denne måned fra de allerede lave niveauer i juni, idet varmt vejr i Mellemøsten har understøttet olieefterspørgslen i medlemslandene.

Yderligere påpeges det også, at faldet i den russiske eksport er større end normalt, hvilket ifølge UBS' analytikere tyder på, at landet foretager produktionsnedskæringer for at kompensere for overskridelsen af landets Opec+-kvote.

De seneste data indikerer dog, at Ruslands produktion ligger over landets kvote og at der ikke er foretaget nogen kompensationsnedskæringer endnu.

- Bekymringer om olieefterspørgsel er fortsat drevet af svage kinesiske nøgletal, men vi mener, at dette opvejes af styrke andre steder, og efterspørgslen er generelt sund, vurderer UBS' analytikere ifølge Bloomberg News.

Den europæiske referenceolie, Brent, ligger mandag eftermiddag med et fald på 1,0 pct. i 81,79 dollar og den amerikanske referenceolie, WTI, ligger med et minus på 0,9 pct. i 79,39 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres
06:34 Microsoft vil investere 579 mia. kr. i AI-datacentre
06:34 PwC skal vente fire år på landsretsdom om mio.-erstatning
06:32 Asien: Microsofts investeringsplaner sender TSMC og Samsung op i blandet marked
06:30 Kalender med link - mandag den 6. januar
18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback