Udbetaling af negative renter spreder sig til afdragsfrit lån

Udgivet den 19-08-2019  |  kl. 11:29  |  

I sidste uge fik den første kunde udbetalt negative renter fra Realkredit Danmark. Mandag spreder fænomenet sig, oplyser cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Boligejere med et afdragsfrit F5-lån, hvor der lånt op til 40 procent af boligens værdi, kan med mandagens renter se ind i en månedlig ydelse efter skat på minus seks kroner for et lån på en million kroner.

Renten på et F5-lån er på minus 0,56 procent, mens bidragssatsen er på 0,55 procent. De vilkår betyder, at boligejerne får penge for at låne penge.

Hvor sidste uges udbetaling var et resultat af særlige omstændigheder, er der ifølge Christian Helligsøe Heinig tale om en større gruppe denne gang.

- Det er typisk boligejere, som er oppe i årene, og som synes, at de har afdraget nok og vil forsøde hverdagen noget mere, som kigger mod afdragsfrihed og F5-lån, siger cheføkonomen.

Omkring hver fjerde boligejer hos Realkredit Danmark har en belåningsgrad på højest 40 procent, oplyser han.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig markerer situationen en "absurditet", der går stik imod økonomisk lærdom.

Forklaring på situationen er ifølge Christian Hilligsøe Heinig blandt andet, at der bare er rigtig mange penge, som skal investeres.

Det skyldes både centralbankernes forsøg på at stimulere økonomien ved at øge mængderne, der kan investeres i nye projekter til gavn for samfundsøkonomien.

Men han nævner også, at privates voksende opsparing har skabt formuer rundt omkring.

- Under alle omstændigheder er det vigtigt at pointere, at muligheden for at tjene penge ved at låne penge ikke bør friste almindelige boligejere til at kaste sig ud i investeringer for lånte penge, siger han.

- Der er ingen "gratis omgang" i det nuværende finansielle klima.

/ritzau/

Redaktion

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder