Udsigt og indsigt gennem glasfacaderne

Udgivet den 11-07-2014  |  kl. 06:00  |  

Nordhavn Foto - Knud Nägele - kn.dk (via Boligsiden.dk)

De fleste vil gerne kigge ud gennem store vinduer på en smuk udsigt. Boliger med glasfacade koster i gennemsnit 4.200 kroner mere pr. kvadratmeter end boliger uden. Det er nok næppe, fordi glasfacaderne i sig selv er smukke, selvom de kan være det. Men i højere grad betaler vi ekstra for den udsigt, vi får gennem ruderne. Det kan være en havudsigt i et sommerhus, eller en udsigt ud over byen i en etageejendom. Men hyppigst er glasfacaderne dog placeret i villaer, hvor havens natur trækkes ind i boligen gennem de store ruder.

 

Bor man i en villa, vil man typisk kun have fordelene ved glasfacaden. Her kigger man ud i egen have, og forventeligt står der ikke fremmede og kigger ind. Anderledes kan det være i byerne, hvor etagebyggerier med glasfacader lyser op som akvarier om aftenen, hvor beboernes liv bliver eksponeret for omverdenen.

 

Her trækker vi ikke gardinerne for

Et af byggerierne i Islands Brygge-området i København er karakteriseret ved gigantiske glasfacader og dermed enorme vinduer fra lejlighedernes stuer og ud mod verden. En tidligere beboer har fortalt, at der dér var konsensus om ikke at trække gardinerne for. Her kunne alle se ud og ind. Man bifaldt ikke dem, der valgte at trække for. Kom man som gæst og kiggede gennem ruderne på vej gennem kvarteret, blev det også anset for at være uhøfligt. Kvarteret havde med andre ord et kodeks for, hvordan man opførte sig og forholdt sig i boliglandskabet, der var præget af gennemsigtighed.

 

”Man skal nok være en særlig type for at bo i en etageejendom, hvor ingen trækker gardinerne for. Overvejer man at købe en bolig med glasfacade, skal man vide, at dét privilegium, det er at kigge ud, også kommer med ulempen ved, at andre kan kigge ind”, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Pas på fuglene

Har du en glasfacade, er der også en risiko for, at den bliver fuglenes fjende. Fuglene ser typisk verden udenfor spejlet i de store ruder og opdager for sent, at deres verden stopper ved glasset. Mangen en fugl er kommet galt af sted og er baldret mod en rude. Sker det gentagende gange, bør du sætte klistermærker med fuglesilhuetter på ruderne, så fuglene får en fair advarsel. Nogle synes, klistermærkerne skæmmer udsigten, men det gør utallige aftryk af fuglene, der flyver ind i ruden, også.

 

Tag dig sammen, og puds dine vinduer

Har du en stor, flot glasfacade, bør du også gøre dig umage og få pudset ruderne jævnligt. En snusket udsigt er ikke helt så indbydende, som udsigten gennem krystalklare ruder. Har du for travlt, eller er du for doven, så tjek priserne hos den lokale vinduespudser. Med bolig-job-ordningen (håndværkerfradraget) får du tilskud og kan spare ca. 33 procent af prisen. Læs mere om tilskud til vinduespudsning

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

09:13 Aktier/åbning: Pres på Novo og Mærsk trækker C25 i rødt - Matas belønnes for opjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentefald efter overraskende dyk i fransk inflation
08:54 ISS-rivalen Sodexo fastholder forventninger efter "ventet" blød start på året
08:50 Fransk inflation mindre end ventet i december
08:40 Kinesisk Mærsk-konkurrent er sortlistet i USA - men betydningen nedtones
08:08 Storbank ser Vestas levere over 22 mia. kr. i frie pengestrømme over tre år
08:02 Danmark: Ledigheden holdt niveau i november
07:56 Aktier/tendens: Skårede kursmål kan presse Vestas og Rockwool på ventet sur dag
07:39 Bioporto ser bedre 2024-driftsresultat end ventet
07:33 Råvarer: Oliepriser rykker sig sidelæns mens USA's præsident Biden forbyder olieboringer
07:00 Obligationer/tendens: Europæisk inflation og tilstandsrapport fra USA tager opmærksomhed
06:43 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag over en bred kam
06:43 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider-NY
06:34 Fed-chefer ser fortsat kamp mod inflationen
06:34 Vestas får trimmet kursmålet til 220 kr. fra 235 kr. hos Citi
06:34 Rockwool får sænket kursmålet til 3300 kr. fra 3800 kr.
06:34 Tryg har hjulpet dobbelt så mange bilister som på en normal vinterdag
06:34 ISS ejer mere end 5 pct. af egne aktier
06:34 Bioporto ser bedre 2024-bundlinje end ventet
06:32 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider