Uligheden på boligmarkedet vokser

Udgivet den 19-06-2021  |  kl. 06:00  |  
Villaer på villavej. Foto: Boligsiden

Villaer på villavej. Foto: Boligsiden

Det går godt med salget af boliger over hele landet. Det har vi slået fast i Boligsidens spalter masser af gange det seneste år, hvor corona-situationen har fået flere danskere til at købe ny bolig.

Men det massive opsving i antallet af handler og de stigende priser, får også uligheden på boligmarkedet til at stige. Det viser nye udregninger fra Boligsiden, der har lavet et såkaldt Gini-indeks for solgte villaer i Danmark.

Her viser tallene, at værdien af de 10 procent dyreste handlede boliger i Danmark i første kvartal af 2021 udgjorde 31,8 procent af det samlede beløb, der blev handlet boliger for i den periode. Det er 7,9 procentpoint mere end for 30 år siden, og det er 1,2 procentpoint mere end sidste år.

"På trods af at vi hører om, at der er mange, der i disse år vælger de billigste boligområder i Danmark til for at få mere for pengene og mere plads til familien, så er uligheden på boligmarkedet stigende. Den udvikling har været i gang længe, og den er blevet styrket i coronatiden, hvor huspriserne er steget mere end 15 procent," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og fortsætter:

"Vi taler ellers jævnligt om, at det går godt på boligmarkedet i hele landet, fordi vi også har set et prisløft i de billigste områder. Men der er stadig udfordringer. For vi har et delt marked, hvor priserne i hovedstaden er vækstet i et betydeligt højere tempo end i resten af landet, og det giver nogle udviklingskurver, der ikke følges ad."

Drømmeboligen er billig for nogle

Den voksende ulighed vil naturligt nok være en nedslående besked for de boligejere, der har købt de 10 procent billigste boliger i Danmark og som kun udgør samlet godt én procent af den samlede værdi af de handlede boliger.

Omvendt er disse nye udregninger også blot en teknisk metode, der ikke tager højde for, at drømmeboligen for nogle købere er det lille hus i Tønder, den forladte rønne på Lolland eller håndværkertilbuddet i Lemvig.

"Som iagttagere af boligmarkedet skal vi huske os selv på, at det ikke bare er pris, men også smag, der er forskellig. Vi gør i hvert fald os selv en tjeneste, hvis vi indimellem træder et skridt tilbage og sætter os i købernes sted. For vi skal huske, at drømmeboligen ikke ser ens for alle købere. Heldigvis," siger Birgit Daetz.

Sådan gjorde vi:

Vi har udregnet Boligsidens Gini-indeks på baggrund af udviklingen på boligmarkedet i perioderne 1992, 2020 og første kvartal 2021. Vi har taget samtlige handler i de tre perioder og udregnet, hvordan markedets værdi er delt. Gini-indekset strækker sig fra 0 til 1, hvor 1 er fuldstændig lighed (den sorte akse). Altså jo mere buet aksen er, jo mere ulighed er der. Udregningerne giver følgende Gini-indeks:

Udvikling i ulighed målt på Boligsidens Gini-indeks:

1992: Her udgjorde de 10 % dyreste boliger 23,9 % af den samlede værdi

2020: Her udgjorde de 10 % dyreste boliger 30,6 % af den samlede værdi

2021K1: Her udgjorde de 10 % dyreste boliger 31,8 % af den samlede værdi

The post Uligheden på boligmarkedet vokser first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25