Unibank overtager aktier fra B&W
Unibank afgav den 29. april 1996 til Burmeister & Wain Holding A/S under konkurs meddelelse om misligholdelse af konvertibelt obligationslån 1993/98 som følge af, at bestyrelsen for Burmeister & Wain Holding den 29. april indgav konkursbegæring mod selskabet, og Sø- og Handelsrettens skifteafdeling efterfølgende afsagde konkursdekret, fremgik det tirsdag af en fondsbørsmeddelelse. Unibank er depotbank for de pantsatte aktier i Refshaleøens Ejendomsselskab.
Meddelelsen om misligholdelse medfører, at Burmeister & Wain Holding under konkurs ikke længere er berettiget til at udøve stemmeretten på de pantsatte aktier i Refshaleøens Ejendomsselskab. Stemmeretten er overgået til depotbanken.
Unibank har meddelt B&W Holding under konkurs, at Unibank i sin egenskab af depotbank i løbet af kort itd vil anmode selskabet om at indkalde til et obligationsejermøde.