Unibank: Teknologien giver naturligt færre medarbejdere

Udgivet den 01-10-1996  |  kl. 11:23  |  

Unibanks direktør, Thorleif Krarup, er enig med direktør i Den Danske Bank, Knud Sørensens, forudsigelser om, at teknologien vil medføre rationaliseringer i banksektoren.

- Det er en ganske naturlig udvikling i banksektoren, at teknologien i højere grad afskaffer den manuelle arbejdskraft. Det ser jeg sådan set ikke noget nyt i. I Unibank har vi jo bl.a. inden for de sidste 12 måneder ændret vores organisation til at være mere kundeorienteret, hvilket har medført nedskæringer i antallet af medarbejdere med 525 personer, og flere nedskæringer kommer til, sagde Thorleif Krarup tirsdag til NetPosten.

- Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om, at teknologien medfører reelle fyringer. Der er i højere grad tale om fratrædelser, sagde Thorleif Krarup.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder