USA/åbning: It-aktiers himmelflugt sætter sigtekornet på flere indeksrekorder

Udgivet den 22-01-2024  |  kl. 15:43  |  

De store teknologiaktier fortsatte optur danner mandag grobund for endnu flere rekorder for de toneangivende amerikanske aktieindeks.

Fredag lukkede alle de tre ledende indeks i rekord, hvor det for S&P 500-indeksets vedkommende med et plus på 1,2 pct. blev den første rekord i mere end to år.

Dow Jones-indekset steg 1,1 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks lukkede 1,7 pct. højere.

De positive takter fortsætter mandag med plusser på 0,7 pct. for Nasdaq-indekset, mens S&P 500-indekset løftes 0,4 pct. og Dow Jones-indekset med 0,3 pct.

De amerikanske aktiemarkeder har rystet en dårlig start på året af sig som følge af en overbevisning om, at den amerikanske centralbank snart vil sænke renten og øgede sats på aktier relateret til kunstig intelligens.

- Aktiestigningen, vi ser, er baseret på et blødt landingsscenarie, siger Charles Diebel, obligationschef hos Mediolanum International Funds, ifølge Bloomberg News.

Han tilføjer, at dette syn har hjulpet markederne med at overvinde deres skuffelse over, at centralbankernes topfolk har afvist hurtige rentenedsættelser.

Regnskabssæsonen kommer lidt op i gear i denne uge med tal fra blandt andet Tesla, Netflix og Intel.

Mens kun 11 pct. af S&P 500's markedsværdi har aflagt regnskab indtil videre, er der positive tegn at spore. Omkring 85 pct. af de virksomheder, som indtil nu har aflagt regnskab, har overgået markedets estimater målt på indtjening, viser data indsamlet af Bloomberg.

IT-AKTIERNE LIGGER TIL ENDNU EN DAG I GRØNT

S&P 500-indeksets rekordkurs fredag var især trukket op af et plus for it-aktierne på 2,4 pct., hvor især gruppen af halvlederaktier trak kraftigt op med en fremgang på 4,4 pct.

Mikrochipkæmpen Nvidia steg 4,2 pct. og Broadcom steg 5,9 pct. Mandag ligger de to aktier efter få minutters handel til at fortsætte opturen med plusser på op til 0,7 pct.

I den ligeledes meget it-tunge kommunikationsservicesektor løftes Facebooks moderselskab, Meta Platforms, med 1,8 pct. og Googles moderselskab, Alphabet, med 1,2 pct.

BOEING FÅR TRUKKET NY FLYTYPE IND I UNDERSØGELSE

De amerikanske luftfartsselskaber anbefales nu også at undersøge Boeings flytype 737-900ER af de føderale luftfartsmyndigheder, FAA.

Det sker som resultat af en episode, hvor midterdøren blæste ud af et 737 Max 9.

Udvidelsen af søgeomfanget begrundes med et "udvidet sikkerhedsniveau", lyder forklaringen i en meddelelse fra FAA søndag.

Undersøgelsen af Boeing s fly følger en episode i starten af januar, hvor midterdøren blæste ud af et 737 Max 9-fly under en flyvning med Alaska Air.

Boeing-aktien taber 0,6 pct. efter et plus på 1,6 pct. fredag.

NUSTAR ENERGY LØFTES AF KØBSTILBUD

Sunoco, der driver en lang række tankstationer i USA, har aftalt at købe Nustar Energy for 7,3 mia. dollar svarende til 50 mia. kr., for selskabet i en ren aktiehandel inklusive gæld.

Det bliver taget godt imod hos investorerne, der sender Nustar-aktien op med 15,6 pct. til 20,90 dollar. Sunocos aktie falder samtidig 6,7 pct. til 55,46 dollar i formarkedet.

Handlen ventes at blive afsluttet i løbet af andet kvartal.

Archer Daniels Midland dykker 16,3 pct., efter at den amerikanske fødevarekoncern har nedjusteret sine forventninger med henvisning til en igangværende undersøgelse af selskabets regnskabspraksis.

Samtidig er selskabets finansdirektør sat på administrativ orlov med øjeblikkelig virkning.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo