USA/åbning: Kursen er sat mod rekordafslutninger

Udgivet den 28-12-2023  |  kl. 15:42  |  

På årets næstsidste handelsdag fortsætter de amerikanske aktiebørser i de første handler onsdagens rekordkurs.

Kort efter handelsstart ligger det det brede S&P 500-indeks 0,2 pct. højere, mens de tungeaktier Dow Jones-indeks avancerer 0,1 pct. Nasdaq-indekset løftes 0,2 pct. i den indledende handel.

Dow Jones-indekset satte allerede rekord onsdag, mens S&P 500-indekset var tæt på rekorden i 4796,56, som blev sat i starten af januar sidste år. I de tidlige handler når indekset torsdag 4790,75.

For det teknologidominerede og rentefølsomme Nasdaq-indeks ligger rekorden fra 19. november 2021 i 16.057,44 og dermed et pænt stykke højere end lukkeniveauet i 15.099,18 onsdag eftermiddag. Til gengæld kan indekset måske nå at indskrive 2023 som sit bedste år i dette årtusinde med et plus på 55 pct. over året.

Fremgangen frem mod årsafslutningen hviler ifølge Bloomberg News på forventningen om snarlige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Samme forventninger, som onsdag eftermiddag gav et rentefald på 11 basispoint til den tiårige amerikanske rente, som dermed nåede laveste niveau i 2023. Torsdag eftermiddag er renten derimod steget 3 basispoint.

FÅ NYHEDER AT HANDLE PÅ

På selskabsniveau er det småt med nyheder at handle på.

Altice handles hele 11,5 pct. op i de første handler efter forlydender om, at milliardæren Xavier Niel er interesseret i at købe selskabets aktiviteter i Portugal. Aktien steg allerede onsdag 11,7 pct.

Omvendt taber Cytosorbents markante 36,2 pct. kort efter handelsstart som straf for, at forsøg med et af selskabets medicoprodukter ikke nåede sine primære effektivitetsmål.

Softwaregiganten Microsoft får opmærksomhed, fordi analysehuset Wedbush har løftet kursmålet for aktien til 450 dollar og fastholdt anbefalingen "outperform". Aktien stiger 0,3 pct.

Kinesiske Alibabas amerikanske notering får et løft i formarkedet på 1,8 pct. på linje med andre kinesiske aktier som PDD Holding, som stiger 1,8 pct., og JD.com som løftes 4,7 pct., inspireret af den største stigning for store kinesiske selskaber i fem måneder på børsen i Shanghai.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:42 Canadisk børshus ser finansdirektørs exit som pludseligt men ikke overraskende
11:35 Aktier/middag: Revanche til GN men tunge fald til Vestas og Mærsk
10:57 Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
10:04 Vestas får kursklø efter finansdirektørs exit
09:52 Mærsk sænkes af Morgan Stanley: Overudbud kan gøre ondt på raterne
09:18 Aktier/åbning: Rødt ved åbningen - Vestas, Mærsk og Tryg trækker ned
09:13 Trygs 2027-mål flugter med forventningerne - udlodninger bør kunne øges mener Jyske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Lille rentehop - fokus på Lagarde og Powell og USA-tal
08:42 Jyske Bank siger nu "køb" til NKT i kølvandet af nye finansielle mål
08:36 Nordea giver Mads Skovlund Pedersen og Kirsten Renner plads i topledelsen
08:20 Aktier/tendens: Tryg tager fokus på nye finansielle mål på ventet positiv dag
07:44 Tryg varsler milliardudbytter og et forsikringsresultat på over 8 mia. kr. i 2027
07:29 Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger og Opec+ forsyningsplaner
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning - fokus på Lagarde og Powell
07:03 Mærsk skåret af to amerikanske børshuse: Asiatiske rederiaktier falder en smule
06:52 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:37 Amerikansk finanshus ser negativt på Mærsk-aktien
06:34 Kina: Samlet aktivitet holdes oppe af fremstillingssektoren i november
06:34 USA/lukning: Marginal stigning til endnu et sæt rekorder - Apple og Meta helt i front
06:33 Mærsk får skåret luns af kursmålet hos amerikansk finanshus