USA/åbning: Små stigninger med let pres på Estée Lauder

Udgivet den 19-08-2024  |  kl. 15:40  |  

Estée Lauder bliver sendt lidt baglæns efter en skuffende prognose i en ellers begivenhedsløs start på den amerikanske børsuge.

Handlerne afventer tegn på omfanget af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.

På indeksniveau er der fremgang at spore med plusser på 0,1 pct. for det teknologitunge Nasdaq-indeks, 0,2 pct. for det brede S&P 500-indeks og 0,3 pct. for det smalle Dow Jones-indekset. Fredagen bød på stigninger på 0,2 pct. for alle tre indeks.

Efter det store fald den 5. august er der dukket flere købere op. Og det hjælper det vigtige S&P 500-indeks med at genvinde mere end halvdelen af sine sommertab, så det nu er tæt på alle tiders højeste niveau igen.

- Aktierne er kommet tilbage, og markederne føles mere rolige nu, sige Louise Dudley, porteføljemanager for globale aktier hos Federated Hermes, ifølge Bloomberg News.

- På mellemlange sigt er der en vis volatilitet, og vi søger bestemt at drage fordel af nogle af disse prisbevægelser. Nogle af Large Cap-aktierne tilbyder stadig nogle af de største muligheder for vækst.

Ugens vigtigste begivenhed bliver centralbankkonferencen i Jackson Hole, hvor den amerikanske centralbanks førstemand, Jerome Powell, fredag skal give sin tale.

ESTÉE LAUDER SKUFFER MED PROGNOSEN

Estée Lauder falder 1,8 pct., efter at den amerikanske kosmetikkoncern har leveret en svag prognose for sit nye regnskabsår.

I det forskudte fjerde kvartal tjente Estée Lauder justeret 64 cent per aktie, hvilket er betydeligt over analytikerprognosen på 26 cent per aktie.

- For regnskabsåret 2025 forventer vi fortsatte fald i prestigeskønhedssegmentet i Kina, hvilket hovedsageligt afspejler en vedvarende svag stemning blandt kinesiske forbrugere, skriver Estée Lauder i regnskabet.

I regnskabsåret 2024/25 venter selskabet en justeret indtjening per aktie på 2,75-2,95 dollar, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 3,97 dollar.

AMD LAVER MILLIARDOPKØB I JAGTEN PÅ AT UDFORDRE NVIDIA

Advanced Micro Devices, AMD, har købt et selskab til en værdi af knap 5 mia. dollar i et forsøg på at opruste og udfordre chipproducenten Nvidia.

AMD overtager serverproducenten ZT Systems for 4,9 mia. dollar, hvilket svarer til lige omkring 33 mia. kr.

- Overtagelsen vil styrke vores datacenters AI (kunstig intelligens, red.) systemer betydeligt, siger Lisa Su, der er topchef i AMD, i meddelelsen.

Aktien i AMD stiger 0,4 pct.

I chipsektoren er der til gengæld modvind for Broadcom og Micron Technology, der falder med tæt ved 2 pct.

Det New York-noterede israelske rederier ZIM Integrated Shipping åbner 21,8 pct. højere i 23,18 dollar efter et bedre end ventet regnskab og en solid opjustering af forventningerne.

I andet kvartal steg ZIM's justerede driftsindtjening målt på EBITDA til 766 mio. dollar fra 275 mio. dollar, hvor analytikerne kun ventede en forbedring til 619 mio. dollar.

På den post har ZIM for hele 2024 løftet forventningerne til 2,6-3,0 mia. dollar fra 1,15-1,55 mia. dollar. Her lød analytikerkonsensus på 2,31 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose
08:35 Mærsk får sænket anbefaling af Fearnley efter regnskab
08:18 Aktier/tendens: Danske Bank i fokus efter stærkt regnskab
08:10 Vigtigt rateindeks for Mærsk falder for fjerde uge i træk
08:02 Danske Banks topchef om rekordår: Vi leverede konsekvent positive reultater i 2024
07:48 Danske Bank ser lavere overskud og højere omkostninger i 2025 i forhold til 2024
07:42 Danske Bank ser lavere overskud og højere omkostninger i 2025 i forhold til 2024
07:27 GN får løftet kursmålet til 180 kr. fra 170 kr. af Nordea
07:23 Pandoras kursmål løftes hos kinesisk børshus efter regnskab
07:21 GN får skåret kursmålet til 165 kr. fra 178 kr. af Barclays
06:51 Obligationer/tendens: Jobtal fra USA kan afgøre renteretningen fredag