USA/åbning: S&P 500 på rekordjagt fra start

Udgivet den 20-06-2019  |  kl. 15:43  |  

Det brede amerikanske S&P 500-indeks er på rekordkurs fra åbningen torsdag, hvor det efter få minutters handel ligger 1 pct. højere i 2955,60 og dermed løfter sig over rekordniveauet på 2954,13 fra 30. april.

Samtidig ligger Dow Jones-indekset 0,9 pct. højere i 26.732,00, hvilket er det højeste niveau siden indekset rekordnotering fra 3. oktober på 26.828, og Nasdaq-indekset stiger 1,1 pct. til 8076,15 fra dagens start.

Det amerikanske marked fortsætter dermed fremgangen fra onsdag, hvor den amerikanske centralbank efter sit rentemøde indikerede, at den er klar til at sænke renten, hvis der er behov for at give økonomien en ekstra vitaminindsprøjtning.

Blandt aktierne i Dow Jones ligger Exxon Mobil og Cisco Systems i toppen med stigninger på godt 1,5 pct.

Boeing ligger desuden 0,9 pct. højere efter meldinger fra selskabet om, at det er i forhandlinger med andre flyselskaber om salg af sine 737 MAX-fly, som efter to flyulykker har været ramt af flyveforbud.

Den besked kommer efter nyheden fra tidligere på ugen om, at IAG, moderselskabet bag British Airways, har indgået en hensigtserklæring om køb af 200 fly af netop den type.

Blandt de mindre aktier stiger softwareudvikleren Oracle næsten 7 pct., efter at selskabet efter børslukketid onsdag leverede et bedre resultat for fjerde kvartal end ventet.

Regnskabet viste en omsætning på 11,14 mia. dollar og en ordinær indtjening på 1,16 dollar per aktie mod forventninger ifølge Bloomberg News på 10,94 mia. dollar i omsætning og 1,07 dollar per aktie.

Imens falder aktien i krydstogtsrederiet Carnival hele 12,4 pct., efter at rederiet har nedjusteret forventningerne til 2018/19. Rederiet venter nu et justeret overskud per aktie på 4,25-4,35 dollar mod tidligere 4,35-4,55 dollar.

Carnivals nedjustering kommer i regnskabet for andet kvartal, der viser en indtjening per aktie på 0,66 dollar mod ventet 0,62 dollar ifølge Bloomberg News. Ifølge Carnival er der udsigt til et pres på billetpriserne i andet halvår.

Konkurrenten Royal Caribbean falder desuden 3,4 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
09:46:01

 
3,86%
 
09:46:01

 
3,60%
 
09:46:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,57%
 
09:46:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder