ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
Norske ABG Sundal Collier skruer ned for anbefalingen af aktien i tankrederiet Torm, der sænkes til "hold" fra "køb".
Samtidig sænkes kursmålet kraftigt til 179 kr. fra 272 kr., da ABG ikke længere ser store fordele fra sanktionerne mod Rusland, samtidig med at flådevæksten ser ud til at blive øget betragteligt.
- Den øgede efterspørgsel på mindre og mellemstore tankskibe fra restriktionerne mod Ruslands olieeksport har været stærkt fordelagtigt for produkttankmarkedet over de seneste tre år. Raterne har nået rekorder, og aktivpriserne er fulgt med, skriver ABG's analytikere i et anlysenotat.
Nu, hvor produkttankflådens vækst accelererer fra 1,6 pct. i 2024 til 6-7 pct. i 2026/27, hvor raffenaderimarginerne normaliseres, og risikoen for en omstødelse af sanktionerne mod Rusland øges, sænker vi Torm til "hold", fortsætter de.
Torm-aktien faldt tirsdag med 1,8 pct. til 164,90 kr. oven på ellers pæne stigninger fredag og mandag, hvor oliepriserne også gik i vejret.
.\\˙ MarketWire
Tags: Downgrade❯ Research❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›