USA: Flotte stigninger på Wall Street
Energi- og bankaktier gik i spidsen for stigningerne på Wall Street tirsdag, hvor der pludselig ikke længere var bekymring for gældsplagede europæiske lande.
Dow Jones Industrial steg 1,7 procent til 10.269 og S&P 500 steg 1,8 procent til 1.095. Nasdaq Composite steg 1,4 procent til 2.214.
Stigende råvarepriser hev aktierne op.
Chevron steg 2,8 procent og US Steel steg 6,6 pct.
Bankerne steg efter et stærkt regnskab fra britiske Barclays.
Citigroup steg 4,1 procent og Bank of America 4,9 procent.
Merck steg 2,0 pct. efter et fint regnskab.