USA: Jobrapport landede markant værre end forventet

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 13:46  |  

Den amerikanske beskæftigelsesrapport skuffer stort. Beskæftigelsen uden for landbruget voksede med blot 12.000 personer i oktober.

Det var dermed langt værre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 100.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

- Det er en utrolig svag jobrapport, som baner vejen for en rentesænkning i næste uge. Den amerikanske centralbank har varslet, at renten skal længere ned og dagens jobrapport giver plads til lavere renter, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Til sammenligning lød jobvæksten i september på 223.000 personer.

Oktober-opgørelsen viser samtidig den svageste jobvækst i USA siden december 2020, hvor den samlede beskæftigelse uden for landbruget faldt med 227.000 personer.

Beskæftigelsen i den private sektor skrumpede med 28.000 ansatte i oktober mod en ventet stigning på 70.000.

Samlet forblev arbejdsløsheden på 4,1 pct. Økonomerne havde ligeledes ventet en uændret arbejdsløshed på 4,1 pct. i forhold til sidste måned.

Forud for opgørelsen var der særligt sat fokus på, om orkaner og strejke på Boeings fabrikker ville spille ind på rapporten. Ifølge Bloomberg News er det dog ikke muligt at afdække, hvor meget det har betydet, selv om det vurderes at have haft en effekt.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25
11:14 Unibrew ramt af største kursfald i 12 uger: Går til bunds i Europa
11:08 Amerikansk HR-specialist vil opsluge rival
11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres