USA: Obamacare sætter gang i konsolideringsbølge

Udgivet den 16-06-2015  |  kl. 09:11  |  

Den amerikansk sygesikringsudbyder Anthem har startet en kompleks overtagelseskrig i USA's sygesikringsindustri ved at tilbyde 45 mia. dollar for rivalen Cigna. Det skriver Financial Times.

Anthem har tilbudt 175 dollar per aktie for Cigna, hvilket svarer til en kurspræmie på 27 pct. i forhold til prisen på aktien, før tilbuddet blev annonceret. Cigna har angiveligt afvist tilbuddet, ifølge en person tæt på sagen, skriver avisen.

Branchen som helhed forbereder sig på en bølge af sammenlægninger ansporet af indførelsen af "Obamacare".

Analytikere er ikke overrasket over den seneste byge af købstilbud. Ifølge dem vil sundhedsforsikringsindustrien gå fra fem store grupperinger til tre. Dette sker, da virksomhederne ønsker at positionere sig til ændringer, som bliver anvist af præsident Obamas sundhedsforsikring.

Investorer og analytikere mener, at indskrivningen af mere end 16 millioner amerikanere uden forsikring har skabt muligheder og udfordringer. Anthem-aktien er steget 55 pct. de seneste tolv måneder, mens Cignas aktier var steget med 51 pct. før nyheden om overtagelsestilbuddet. De 16 millioner er en helt ny kundegruppe for forsikringsselskaberne, da de er mere prisbevidste end dem, som får dækning via deres arbejdsgivere.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯