USA/middag: Cisco og Apple holder aktier i rødt

Udgivet den 14-11-2019  |  kl. 18:22  |  

De amerikanske aktier ligger torsdag i minus, da skuffende vækstudsigter fra Cisco dæmper begejstringen, ligesom Walmarts opjustering ikke belønnes.

Samtidig sidder investorerne på kanten af sædet for at høre positivt nyt fra handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, men de nyheder lader i denne uge vente på sig.

Det brede S&P 500 falder kl. 12.15, amerikansk østkysttid, med 0,2 pct. fra onsdagens rekordniveau - årets 20. topniveau. Teknologitunge Nasdaq falder mere end det med et minus på 0,4 pct., mens Dow Jones bakker med 0,3 pct. fra sin onsdagsrekord.

- Vi er et godt sted, men der er et overhæng fra handelsforhandlingerne, da alle med rette var optimistiske omkring en fase 1-aftale. Men vi mangler stadig at have den på plads, og det driver markedet, siger Paul Brigandi, direktør i Direxion, til Bloomberg News.

- Det fylder stadig rigtig meget i markedet. Det er den største driver lige nu, mere end Fed eller snak om renterne.

SVAGE TAL FRA KINA

Torsdagens nyheder har også budt på skuffende nøgletal fra den kinesiske økonomi. Væksten i både detailsalget og produktionen faldt i oktober i forhold til september, ligesom investeringerne uden for landbruget så en vækst på 5,2 pct. - den laveste rate i 20 år.

I USA er væksten dog stadig solid, og nøgledataene holder sig fra at skuffe investorerne - senest torsdag med højere producentpriser end ventet.

- USA's økonomi klarer sig fortsat godt, og det ser ud til at opbremsningen nærmer sig en afslutning, men den vokser omkring 2 pct., hvilket ikke er overdrevet stærkt. Ikke desto mindre er det bedre, end hvad vi ser andre steder i verden, sær i eurozonen, lyder det fra Peter Cardillo, cheføkonom i Spartan Capital Securitites, til Reuters.

CISCO BAKKER I ANDET KVARTAL

Torsdagens helt store aktiehistorie i USA er verdens største netværksproducent, som onsdag aften skuffede ved at udstikke en prognose om negativ vækst for det igangværende kvartal. Koncernen, som forsøger at øge sine indtægter fra software og services, har stadig størstedelen af sin forretning i hardware, og her sparer kunderne.

Derfor regner Cisco med en negativ salgsvækst på 3 til 5 pct., mens analytikerne på Wall Street havde ventet et plus på 2,7 pct.

Den melding sender aktien ned med 7,1 pct., og Cisco er den største grund til, at S&P 500 ligger i minus.

Med til at trække indekset ned er også et fald på 0,8 pct. til Apple, som så sent som onsdag lukkede i rekord. Selv om det brede marked er steget mere end 23 pct. i år, så har æblekoncernen i den grad overgået den udvikling med et plus på næsten 67 pct.

Den anden it-jætte, Microsoft, går derimod den anden vej og stiger 0,1 pct.

INGEN BELØNNING TIL WALMART

"Beat and raise", kalder man det i USA, når et selskab slår forventningerne til regnskabstallene og samtidig opjusterer. Og det har verdens største dagligvarekoncern Walmart torsdag leveret. Alligevel falder aktien med 0,7 pct. Selv om den underliggende vækst var en tand bedre end ventet, og bundlinjen over konsensus, så kom omsætningen ind under forventningerne, hvilket markedet bider mærke i.

Viacom har også lagt sine kvartalstal frem, og her er der belønning til aktien på 2,3 pct. I selskabets sidste kvartal inden fusionen med CBS har Viacom slået forventningerne i sit fjerde kvartal på bundlinjen. CBS, som tirsdag smed 3,6 pct. på sit regnskab, stiger torsdag 2,4 pct.

DISNEY PUSTER UD

Onsdagens helt store højdespringer var Disney, som steg med 7,3 pct. på nyheden om, at koncernens nye streamingtjeneste fik 10 mio. kunder på sin første dag. Til sammenligning tog det HBO fire år at nå det niveau. Hos finanshuset UBS havde analytikerne da også kun regnet med 4 mio. kunder inden nytår til Disney+ og blot 8 mio. kunder efter et år, hvilket altså blev mere end overgået 364 dage før.

Torsdag kalibrerer investorerne dog lidt på kursen og sender Disneys aktie ned med 1,5 pct., mens Netflix, som onsdag blev presset med med 3,1 pct., vinder 1,2 pct. tilbage.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét
08:22 Mærsk øger udbyttet markant til aktionærerne oven i nyt tilbagekøbsprogram
08:07 Carlsberg H2: Kom en smule bedre end ventet ud af 2024
07:38 GN venter at Gaming Division vil vokse hurtigere end markedet i 2025
07:19 GN ser Enterprise vende tilbage til vækst og venter fortsat fremgang i driften
07:09 Citi: Ørsted har forpasset chancen for en frisk start