USA/middag: Nervøsitet trykker igen markedet

Udgivet den 07-01-2020  |  kl. 18:32  |  

Efter en lidt opløftende mandag er de amerikanske aktier tirsdag tilbage i det overvejende negative leje.

Godt tre timer inde i dagens handel ligger det brede S&P 500-indeks ved middagstid amerikansk tid 0,3 pct. lavere, mens de tunge aktier i Dow Jones-indekset samlet falder 0,4 pct.

Men for Nasdaq-indekset er der tale om et plus på 0,1 pct. trukket af chipproducenten Micron, der har fået sin anbefaling løftet til "outperform" hos Cowen & Co. og stiger 7,2 pct.

Den noget famlende udvikling viser, at der fortsat hersker nervøsitet i markedet som følge af situationen i Mellemøsten. efter USA's drab på den iranske militærleder Qassem Soleimani. Irans udenrigsminister, Javad Zarif, har tirsdag fra Irans hovedstad, Teheran, meddelt, at USA vil komme til at bøde for drabet på Soleimani "på et sted og et tidspunkt, som Iran udvælger".

Selvom risikoen for en dybere konflikt mellem USA og Iran er tiltaget, tager investorerne dog situationen umiddelbart roligt.

- Risikoen for en omsiggribende ("hot") konflikt synes lav, da det er usandsynligt, at Iran vil reagere på en sådan måde, at det risikerer en betydelig eskalering fra amerikanernes side, siger cheføkonom Tom Porcelli fra RBC Capital Markets ifølge Investing.com.

FEST FOR APACHE

I Dow Jones-indekset tynger olieselskaberne Chevron og Exxon Mobil med fald på henholdsvis 2,2 og 1,8 pct. efter et tilbagefald i oliepriserne. Omvendt stiger finanskæmpen Goldman Sachs med 0,71 pct.

Blandt de noget mindre olieselskaber har selskabet Apache sin egen fest med et plus på hele 25,2 pct. tirsdag middag, efter at selskabet sammen med sin franske partner Total ifølge Bloomberg News har meldt om et væsentligt oliefund i havet ud for Surinam i Sydamerika.

Der er tale om et af de efterforskningsområder, der i branchen er allermest opmærksomhed omkring, og de foreløbige analyser tyder på, at der er potentiale for, hvad der betegnes som "produktive oliebrønde."

Hos børshuset Bank of America har meldingerne givet anledning til at opjustere anbefalingen af Apache til "køb" fra "hold", ligesom fundet betegnes som en mulig "game changer" for selskabet.

Også børshuset Stifel vurderer, at fundet i Surinam kan ende med at blive transformerende for Apache - et udtryk, der ofte bruges, når et selskab tager et spring op i en ny liga.

TESLA FEJRE FØRSTE KINESISKE Y

Tesla har også en fin tirsdag med et plus på 2,5 pct. Selskabets administrerende direktør, Elon Musk, har fejret leveringen af den første kinesisk producerede Model Y fra selskabets fabrik ved Shanghai til en kunde.

For medicinalgiganten Merck er der derimod tale om nedtur efter offentliggørelsen af usikre data for et fase tre-forsøg med et kræftmiddel. Aktien falder 2,0 pct.

Flyselskabet American Airlines har indgået en aftale med Boeing om en kompensation for flyveforbuddet for 737 Max-flyene. Det oplyste flyselskabet mandag aften dansk tid. Kompensationen vil blive givet over en årrække, og det fulde beløb kendes ikke.

Aktien i American Airlines falder 0,6 pct., mens Boeing stiger 1,8 pct. tirsdag middag.

Der er positivt lys på aktien i Advanced Micro Devices, efter at selskabet har lanceret opgraderede computerprocessorer i forbindelse med en elektronikkonference i Las Vegas. Aktien stiger 0,1 pct.

BEDRE ISM END VENTET

Kort efter åbningen fik handlerne det seneste indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM non-manufacturing. Det steg i december til 55,0 fra 53,9 måneden før. Det var bedre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset en stigning til indeks 54,5. Samtidig viste opgørelsen over amerikanske fabriksordrer i november et fald på 0,7 pct., men økonomerne havde ifølge Bloomberg regnet med et fald på 0,8 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:26 Aktier/åbning: Udsalg i Genmab og Novo fortsætter på ny blodrød dag for eliteindeks
09:14 Britiske byggeaktier er i hopla efter regeringsforslag
09:02 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
08:42 Genmab bliver sænket til "hold" af Sydbank: Mangler kurstriggere på kort sigt
08:40 Råvarer: Oliepriserne stiger trods hav af bekymringer
08:22 Carlsberg sænkes til "hold" hos Jyske Bank efter stærk årsstart
08:18 Aktier/tendens: Rød dag i vente efter voldsom amerikansk nedtur - Novo og Genmab i fokus
08:03 Norsk storbank og Genmab: Fokus fremtid efter partners beslutning om Hexabody
07:53 Genmab får skåret kursmålet til 2300 kr. fra 2500 kr. af SEB efter kursklø
07:46 Tysklands De Grønne ser mulighed for finanspolitisk aftale inden ugen er omme
07:25 Trump kommer Elon Musk til undsætning: Vil købe en "splinterny Tesla"
07:17 Obligationer/tendens: Renter kan dykke efter ny Trump-panik og før jobtal
07:05 Danske Bank forventer blodrøde markeder efter største aktieudsalg i over to år
06:40 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:34 Genmabs kursmålet sænkes 10 pct. af Truist
06:34 Genmab får skåret kursmålet hos Deutsche Bank efter Hexabody-melding
06:34 Rockwool får højere kursmål hos JPMorgan
06:34 Genmabs topchef: Har flere opkøbsmål på radaren
06:32 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:32 Valuta: Aggressiv amerikansk told frygtes at lægge USA's økonomiske vækst i graven