USA/T-bond: Lnge renter sivede en smule på afdæmpet fredag

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 06:32  |  

På en meget rolig og lidt afkortet fredag, hvor udsvingene var yderst begrænsede, endte det med begrænsede rentefald i den lange ende på det amerikanske obligationsmarked.

For den toneangivende tiårige T-bond endte dagen med et fald på 1 basispoint til 4,47 pct., og fra top til bund svingede renten med blot 4 basispoint i løbet af hele handelsdagen.

For den toårige T-bond endte fredagen med en rentestigning på et enkelt basispoint til 4,95 pct. Her var det udsvinget fra top til bund i løbet af dagen ligeledes på blot 4 basispoint.

Mandag har det amerikanske marked lukket på grund af Memorial Day.

Lavere inflationsforventninger blandt forbrugerne vist i en undersøgelse fra University of Michigan var fredag med til at dæmpe renterne, der ellers torsdag blev sendt op på grund af tro på højere renter i længere tid som følge af bomstærke PMI-data.

Forbrugertillidsindekset fra University of Michigans underkomponent for inflationsforventninger viste et lavere niveau end ventet på både et års sigt og også fem til ti års sigt.

- Efter yderligere gennemgang er forbrugerne ikke så pessimistiske omkring inflationens retning. Hvad, vi har lært fra det her endelige tal fra University of Michigan, er, at privatforbruget kan bremse op og lette inflationspresset fra efterspørgselssiden af økonomien, siger Jeff Roach, der er cheføkonom hos LPL Financial, til Bloomberg News.

Inflationsforventningen for det næste år blev i fredagens endelige opgørelse opgjort til 3,3 pct. mod 3,5 pct. i den foreløbige af slagsen og en forventning om 3,4 pct. blandt økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Selve forbrugertillidsmålingen for maj var også bedre end ventet, da den landede på 69,1 mod 67,4 i den foreløbige opgørelse og en forventning om 67,7 blandt økonomerne.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb