USA/T-bond: Rentestigning efter udsigt til mindre aggressiv Fed fortsætter
De amerikanske statsobligationer blev ikke handlet mandag, da markedet i USA var lukket for Labor Day.
Tirsdag morgen står fredagens rentestigning i kølvandet af amerikanske inflationsdata til at fortsætte.
For tirsdag morgen er første gang de asiatiske investorer får adgang til at handle på de forstærkede udsigter til et mindre aggressivt tempo i den amerikanske centralbanks rentenedsættelser fra midten af måneden.
Fredag steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation 4 basispoint til 3,90 pct.
Tirsdag morgen åbnede den tiårige rente i 3,93 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo inden en stabilisering på 3,92 pct. satte ind.
Renten på den toårige statsobligation blev fredag løftet med 3 basispoint til 3,92 pct., mens de tirsdag morgen ligger i 3,93 pct. i Tokyo.
Fokus skifter nu til indeværende uges nøgletal fra arbejdsmarkedet, hvor fokus især vil være rettet mod fredagens officielle jobrapport.
I det store billede har de amerikanske statsobligationer dog haft en anstændig optur i de seneste par måneder.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Market Close❯ USA❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›