USA/T-bond: Små rentefald efter skuffende forbrugertillidstal

Udgivet den 26-11-2019  |  kl. 22:24  |  

Den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation, T-bond, endte tirsdag med et fald på 2 basispoint til 1,74 pct. i forhold til lukkeniveauet mandag.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation endte på samme måde 1 basispoint lavere i forhold til lukkeniveauet mandag til 1,59 pct.

Tirsdag fik investorerne nyt om den amerikanske forbrugertillid, og her stod det værre til end ventet.

Den amerikanske forbrugertillid overraskede nemlig negativt i november ved at falde til 125,5 fra 126,6 måneden før.

Til sammenligning var der ventet en stigning til 127,0 ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Tallet for oktober blev nedrevideret fra oprindeligt oplyst 125,9.

Underindekset for den nuværende situation landede på 166,9, efter at det var på 173,5 måneden før, mens forventningsindekset steg til 97,9 i november fra 94,5.

Ifølge Lars Skovgaard Andersen, der er seniorstrateg i Danske Bank, vil markedsdeltagerne nu rette opmærksomheden mod Black Friday, der løber af stablen fredag i denne uge, for praj om, hvordan det står til med forbruget.

- Det bliver vigtigt at se, hvordan det går med Black Friday. Der vil være mange, der vil tolke på, hvordan forbrugerne har det ud fra det.

- Som sagt er det forbrugerne, der har holdt modet oppe i den vestlige verden, så det vil være vigtigt at se, hvordan forbrugerne agerer, og det er derfor noget, der vil blive holdt øje med, forklarer han.

Onsdag lander blandt andet amerikanske data for det personlige forbrug, nytilmeldte ledige, BNP og varige goder.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel