USA/T-bond: Svært læselige nøgletal holder rente i skruestik

Udgivet den 11-03-2014  |  kl. 06:58  |  

Investorerne kan se tilbage på endnu en dag på det amerikanske obligationsmarked uden større udsving. At dømme efter udviklingen tirsdag morgen er der ikke noget, som tyder på et forestående brud med den tendens, der forklares med det hårde vintervejr, som har gjort det vanskeligt at tyde nøgletallene fra USA.

Den toneangivende 10-årige amerikanske rente lukkede mandag næsten uændret i knap 2,78 pct., og det niveau fastholdes stort set tirsdag morgen. På nær enkelte afstikkere har renten holdt sig på 2,65-2,78 pct. hele februar og marts, mens renten er faldet lidt i forhold til årets udgangspunkt på de lige godt 3 pct.

- Fordi datastrømmen har været så svær at læse, har markedet ikke rigtig være i stand til at etablere en egentlig tendens i hverken den ene eller anden retning, siger Peter Jolly, chef for research hos National Australia Bank, til Bloomberg News og fortsætter:

- Når vi på et tidspunkt kommer ud af denne tågede periode, så ser vi måske en tendens.

De amerikanske investorer må tirsdag finde sig i, at der ikke er nogen nøgletal, som må forventes at kunne skabe en egentlig tendens. Kalenderen er ligesom mandag næsten blottet for vigtige økonomiske data fra USA. Kun NFIBs tal for erhvervstilliden i de små, amerikanske virksomheder og engroslagre er på tapetet.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration