USA/tendens: Rekordernes tid fortsætter med stigninger til de syv giganter i formarkedet

Udgivet den 10-07-2024  |  kl. 14:36  |  

Der er lagt op til en fortsættelse af rekordjagten på det amerikanske aktiemarked fra åbningen onsdag.

Efter fem lukkerekorder i træk i S&P 500-indekset indikerer futures en positiv åbning onsdag på 0,3 pct.

Tirsdag steg indekset 0,1 pct. til årets 36. lukkerekord i 5576,98 indekspoint.

Futuren på Nasdaq 100-indekset ligger samtidig 0,4 pct. højere, efter at hovedindekset på Nasdaq-børsen tirsdag satte sjette rekordnotering i træk efter en stigning på 0,1 pct. til 18.429,29 point.

Dow Jones-indekset kunne ikke følge trop tirsdag og faldt 0,1 pct., mens futuren for indekset onsdag dog stiger 0,1 pct.

I formarkedet er der stigninger i alle de syv store amerikanske teknologiaktier, der omtales som "Magnificent Seven"

Blandt dem stiger Nvidia med 1,8 pct., og Apple og Meta Platforms ligger henholdsvis 0,4 og 0,7 pct. højere.

Tesla ligger desuden til at stige for 11. dag i træk med et plus i formarkedet på 0,3 pct. Goldman Sachs har løftet kursmålet for elbilaktien til 248 dollar fra 175 dollar efter bedre tal end ventet for leverancer i andet kvartal, skriver Bloomberg News.

Tirsdag steg Tesla 3,7 pct. til 262,33 dollar, og på ti dage er den nu steget 43,7 pct.

I formarkedet falder aktien i det amerikanske konglomerat 3M derimod 1,3 pct., efter at selskabets finansdirektør Monish Patolawala har valgt at søge nye græsgange.

Fratrædelsen falder sammen med den nylige udnævnelse af Bill Brown som administrerende direktør for 3M, skriver Bloomberg News.

Efter tirsdagens halvårlige vidneforklaring af centralbankformand Jerome Powell for Senatets bankkomite, deltager han onsdag i en tilsvarende seance i Repræsentanternes Hus' udvalg for finansiel service.

Men Powell vil næppe have meget nyt at berette onsdag, og finansmarkedet synes da også i højere grad at have rettet fokus mod torsdagens amerikanske inflationstal.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag