Valuta: Dollar svækket og yen styrket frem mod inflationstal

Udgivet den 12-12-2023  |  kl. 13:28  |  

Den amerikanske dollar ligger tirsdag først på eftermiddagen svækket, mens den japanske valuta har vundet noget af det tabte de seneste to dage tilbage.

Handlerne har fokus på eftermiddagens inflationstal fra USA, der lander klokken 14.30 dansk tid.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag først på eftermiddagen i 103,74 mod 104,32 mandag eftermiddag.

Dagens amerikanske inflationsdata vil indikere, hvorvidt Federal Reserve vil holde sig i ro i den nærmeste fremtid, eller om de forventninger, som markedet har bygget ind i prissætningen i rentemarkedet om rentereduktioner i første halvår 2024, holder vand.

Inflationstallene ventes ifølge Bloomberg News at vise et fald til 3,1 pct. fra 3,2 pct., mens kerneprisindekset, der fraregner de volatile fødevare- og energipriser, ventes at være uændret 4,0 pct.

Dollar er generelt svækket siden den seneste amerikanske inflationsrapport for oktober, men har dog fået lidt fodfæste på baggrund af optimistiske jobdata fredag i sidste uge.

Euro koster tirsdag morgen 1,0799 dollar mod 1,0745 dollar mandag eftermiddag, og pund koster 1,2567 dollar mod 1,2550 dollar mandag.

Dollar ligger samtidig i 145,20 yen mod 146,42 yen mandag eftermiddag.

Onsdag er der fokus på meldinger fra den amerikanske centralbank i forbindelse med bankens sidste rentemøde i år.

Opmærksomheden er rettet mod de pengepolitiske forudsigelser fra bankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), kaldet dotplot-diagrammer. Men også centralbankchef Jerome Powells pressekonference i forlængelse af FOMC-mødet vil tiltrække sig stor opmærksomhed.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet