Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører

Udgivet den 26-06-2024  |  kl. 06:32  |  

Amerikanske dollar er så godt som uændret onsdag morgen, trods endnu en omgang stramme kommentarer fra topfolk i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i tirsdagens løb.

Dollar indekset, der vægter amerikanske dollar mod en kurv af andre store valutaer, ligger onsdag morgen i 105,62 mod 105,73 tirsdag eftermiddag.

Tirsdag fastslog Federal Reserves bestyrelsesmedlem Michelle Bowman, at det sandsynligvis vil være nok at holde inflationen under kontrol gennem at holde renten stabil "i nogen tid".

Samtidig gentog hun viljen til at eventuelt at hæve renten, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Michelle Bowman er kendt som en af mest strammeragtige medlemmer af centralbankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee, og hendes holdning er velkendt.

Modsat vurderede et andet og mere slapperagtigt medlem af udvalget, guvernør Lisa Cook, at det vil være passende at sænke renten "på et tidspunkt" givet betydelige fremskridt i inflationen samt den gradvise afkøling af arbejdsmarkedet.

Men hun var dog fortsat vag når det kommer til tidspunktet for en pengepolitisk lempelse i form af en rentereduktion.

- Hvis man lytter til Federal Reserve-medlemmernes kommentarer, holder de sig markant tilbage fra at gøre for meget ud af de svage økonomiske data, som vi har fået, fordi der samlet set stadig har været tale om stærke data siden starten af året. De lyder meget uforpligtende og også meget dataafhængige på grund af usikkerheden omkring inflationsudsigterne, der er højere i USA end andre steder i verden, siger valutastrateg Jayati Bharadwaj fra TD Securities i New York ifølge CNBC.

Den underliggende styrke bag dollar skyldes de høje renter, der onsdag morgen har fået endnu et nyk opad på markedet i Tokyo. Her forrentes den kote toårige T-bond med 4,72 pct. onsdag morgen mod 4,69 pct. tirsdag aften i New York.

Og de høje amerikanske renter presser især japanske yen i knæ. Det hidtidige interventionsniveau omkring 160 yen per dollar er ved at blive overhalet af forventninger i markedet om yderligere svækkelse op mod 170 yen per dollar.

- Der er potentiale for, at dollar mod yen rammer 170 yen relativt hurtigt. Kortsigtet intervention virker bare ikke, siger strateg Nick Twidale fra ATFX Global Markets ifølge Japan Times.

Kernen i det japansk valutaproblem er Japans markante rentedifference til USA.

Federal Reserve har endnu ikke sænket renten, men fastholder den øvre grænse for den toneangivende rente på 5,5 pct., mens Bank of Japans tilsvarende renter lige akkurat kan knibe sig over et rundt nul.

Dollar koster onsdag morgen 159,86 yen mod 159,69 yen tirsdag eftermiddag.

Euro koster 107,17 dollar onsdag morgen mod 107,01 dollar tirsdag eftermiddag, mens pund sterling koster 126,89 dollar mod 126,72 dollar tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte
06:34 Trump dropper toldfordobling - Ontario suspenderer eksporttold
06:34 Nordea får kursmålet sænket med 5 pct. hos Citi