Valuta: Euro styrer mod anden uge på stribe med styrkelser

Udgivet den 10-05-2019  |  kl. 14:23  |  

Den fælleseuropæiske valuta, euro, ligger lunt i svinget fredag eftermiddag, hvor den igen styrkes en kende over for den amerikanske dollar og den japanske yen.

Det sker, mens handelskonflikten mellem USA og Kina igen eskalerer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gjort alvor af truslerne om at hæve tolden på kinesiske varer for 200 mia. dollar til 25 pct.

Samtidig tygger præsidenten fortsat på også at indføre en tilsvarende toldsats på yderligere varer for 325 mia. dollar. Kineserne truer med gengæld.

Det sker, mens forhandlingerne mellem verdens to største økonomier fortsat kører. Trump siger dog fredag, at der ikke er noget hastværk med forhandlingerne, så længe USA tjener fedt på de forhøjede toldsatser.

Fredag eftermiddag koster en euro 1,1233 dollar mod 1,1215 dollar per euro sent torsdag og 1,1187 dollar ved dansk lukketid fredag for en uge siden.

Over for yen styrkes euro til 123,24 yen per euro fra 123,08 sent torsdag.

Ifølge Bank of America - Merrill Lynch kan en gengældelse fra Kina betyde et fald i momentum for den amerikanske økonomi og betyde udsigt til en rentesænkning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- I dette tilfælde har Federal Reserve mere plads til at lempe end de fleste andre centralbanker, og det vil pege i retning af en svagere dollar over for både euro og yen, siger Athanasios Vamvakidis, der er valutastrateg hos Bank of America - Merrill Lynch, til Reuters.

Både aktiemarkederne og dollar har været tynget, siden truslerne om den forhøjede told fra USA blev fremsat i sidste weekend.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
6,36%
 
14:16:01

 
4,32%
 
16/08/19

 
2,23%
 
14:16:01

 
0,17%
 
14:16:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder