Valuta: Forsigtig start på uge spækket med rentemøder og økonomiske data

Udgivet den 11-12-2023  |  kl. 06:32  |  

Investorerne starter ugen forsigtigt, da de kommende dage vil åbenbare årets sidste væsentlige økonomiske inflationsdata samt den sidste pengepolitiske beslutning fra den amerikanske centralbank med Federal Reserve topchef Jerome Powell og hans kolleger i bankens renteudvalg, Federal Open Market Committee, i spidsen.

Det betyde en ugestart med sidelæns handel omend med en underliggende dollarpositiv bias på valutamarkedet mandag morgen efter fredagens stærks arbejdsmarkedsrapport.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen ved 5-tiden i 104,03 mod 103,91 ved 17-tiden fredag eftermiddag og mod 103,15 for en uge siden.

Fredags viste den amerikanske jobvækst i november en overraskende acceleration, mens arbejdsløsheden faldt til 3,7 pct. Dataene understreger det amerikanske arbejdsmarkeds modstandsdygtighed og sætter samtidig markedsforventningerne om en forestående rentenedsættelser i begyndelsen af næste år fra Federal Reserve i en noget blakket kontekst.

- De var et godt sæt data. Jobskabelsen kørte stadig sandsynligvis i et så højt tempo til, at Federal Reserve anser det som komfortabelt. Og arbejdsløsheden faldt - det var en virkelig stor overraskelse, siger cheføkonom Joseph Capurso fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

Mange markedsdeltagere hælder nu til en rentereduktion i maj fra Federal Reserves hånd i stedet for i marts.

Forude venter de amerikanske forbrugerpriser tirsdag og afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank onsdag samt detailsalgstal torsdag.

- Den store indflydelse på den amerikanske dollar i denne uge vil komme fra FOMC-mødet, og især centralbankchef Powells kommentarer på pressekonferencen. Hvis han er strammeragtig, tror jeg, at markederne vil ignorere ham, og den amerikanske dollar forblive stabil. Men hvis han er blød i mæglet, så tror jeg, at den amerikanske dollar vil svækkes og obligationsrenterne vil falde. Så det er en asymmetrisk reaktion, siger Joseph Capurso.

Federal Reserve er ikke ene om at holde pengepolitisk møde i indeværende uge - også den britiske centralbank, Bank of England og Den Europæiske Centralbank er på banen med rentemøder.

Begge centralbanker er ventes at holde sig tilbage fra at ændre på renterne i deres respektive jurisdiktioner, og dermed er valutapåvirkningen derfra begrænset.

Dollar koster mandag morgen ved 5-tiden 145,40 yen mod 144,50 yen fredag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0765 dollar mod 1,0769 dollar fredag eftermiddag, og pund koster 1,2540 dollar mod 1,2546 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause