Valuta: Stilstand i Washington svækker euro

Udgivet den 21-12-2012  |  kl. 16:21  |  

Euroen er fredag faldet lidt tilbage som følge af stilstanden i forhandlingerne om den amerikanske fiscal cliff-problematik. John Boehner, frontfigur for det republikansk kontrollerede Repræsentanternes Hus, måtte torsdag trække sin "Plan B" tilbage, inden den kom til afstemning, da der ikke var nok kongresmedlemmer, som støttede planen.

Hvor planen, ifølge en Nomura-analytiker citeret af Bloomberg, var, at en godkendelse af strategien skulle give Boehner ekstra gennemslagskraft i forhandlingerne med præsident Barack Obama, endte det i stedet med et nederlag og en tilbagevenden til tegnebrættet for John Boehner.

Det har sænket risikovilligheden på tværs af markederne, og en euro koster fredag eftermiddag 1,3184 dollar, hvilket er en svækkelse fra cirka 1,3235 dollar ved dansk børslukketid torsdag. Over for den japanske yen er euroen ligeledes svækket, så der nu går 110,81 yen per euro mod 111,70 yen per euro torsdag.

Det britiske pund lægger sig en smule på ryggen over for den amerikanske dollar, efter at Storbritannien offentliggjorde endelige tal for sin BNP-udvikling i tredje kvartal. Det britiske bruttonationalprodukt voksede med 0,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2011, men i forhold til andet kvartal 2012 var der nulvækst i den britiske økonomi. Det trækker pundet en smule ned over for dollar til 1,6213 dollar per pund mod 1,6260 dollar torsdag.

Der har ikke være den store reaktion på en række amerikanske nøgletal, der overraskede positivt. De personlige indkomster voksede i USA med 0,6 pct., og det personlige forbrug voksede med 0,4 pct. Hvor forbruget landede i tråd med Bloombergs indsamlede estimater fra analytikerne, var der på indkomsterne kun ventet en fremgang på 0,3 pct. Endelig steg ordreindgangen af varige goder mere end ventet i november, selvom tallet for oktober blev revideret op.

/ritzau/FINANS

Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Recessionsfrygt pressede markedsrenter ned
06:32 USA/lukning: Største nedtur siden december - Trump smider aktier under bussen
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. marts
17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud