Valuta: Svage forventninger til fremtiden presser Kiwi

Udgivet den 28-05-2014  |  kl. 14:48  |  

Den newzealandske dollar er i stærk modvind onsdag, efter at en undersøgelse har afsløret større mismod end tidligere omkring økonomien i New Zealand blandt landets største selskaber.

Undersøgelsen fra ANZ Bank New Zealand viste, at kun 53,5 pct. af de adspurgte selskaber venter en forbedring af økonomien inden for det kommende år. I aprils undersøgelse var det tal 64,8 pct.

- Kiwien er tydeligvis blevet ramt af forretningstillids-undersøgelsen fra ANZ. Det passer ind i en stærkere og stærkere historie om mindre sandsynlighed for et renteløft fra nationalbanken, end det så ud til for et par uger siden, siger Sean Callow, der er senior valutastrateg hos Westpac Banking Corporation i Sydney, til Bloomberg News.

Over for den amerikanske dollar svækkes kiwien med 0,9 pct., så der onsdag eftermiddag går 1,1780 newzealandske dollar på en amerikansk af slagsen mod 1,1678 sent tirsdag. Over for euro er svækkelsen på 0,7 pct., så en euro onsdag eftermiddag koster 1,6031 newzealandske dollar mod 1,5912 sent tirsdag.

I det tunge valutakryds mellem euro og dollar svækkes euro en smule onsdag på trods af stærke tillidstal fra eurozonen i løbet af formiddagen. Euro svækkes med 0,2 pct. til 1,3607 dollar per euro mod 1,3635 dollar per euro sent tirsdag aften.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet