Valuta: Svensk krone når laveste niveau i et år efter svagt nøgletal

Udgivet den 14-11-2017  |  kl. 13:55  |  

Den svenske krone er under pres tirsdag, da investorerne på valutamarkedet nu ser større sandsynlighed for, at Sveriges centralbank lemper sin pengepolitik.

Der går tirsdag eftermiddag 1,3275 svenske kr. på en dansk pendant mod 1,3151 svenske kr. mandag eftermiddag.

Svækkelsen skyldes de nyeste tal for inflationen i Sverige, der viste et fald på 0,1 pct. i oktober sammenlignet med måneden før, mens økonomerne ifølge Bloomberg havde ventet en stigning på 0,1 pct.

På årsbasis steg inflationen 1,7 pct. mod en ventet fremgang på 1,8 pct. Den svenske centralbank, Riksbanken, har en målsætning om en inflation på 2 pct. og kan derfor se sig nødsaget til at lempe pengepolitikken, vurderer Sydbank.

- Inflationstallene kan få betydning for pengepolitikken på kort sigt. De lavere end ventet inflationstal gør det i stigende grad sandsynligt, at Riksbanken vil forlænge opkøbet af obligationer for nye penge ind i 2018, skriver makroøkonom Søren V. Kristensen i en skriftlig kommentar.

Han ser dog størst sandsynlighed for, at banken stopper sine obligationsopkøb inden udgangen af året, hvilket dog er afhængig af, hvordan inflationen udvikler sig i november.

- Banken kan også tage andre midler i brug for at lempe pengepolitikken. Det kan eksempelvis være at signalere en udskydelse af den første renteforhøjelse, skriver Søren V. Kristensen.

Han regner dog med, at Riksbanken vil være hurtigere til at hæve renten end den Europæiske Centralbank, som ifølge forventningerne i markedet først ventes at hæve renten i 2019.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
14:39:01

 
0,00%
 
14:39:01

 
-0,98%
 
14:39:01

 
0,00%
 
14:39:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder