Valuta/Sydbank: Ny Merkel-regering styrker euro

Udgivet den 12-01-2018  |  kl. 11:59  |  

Dollar er fredag svækket yderligere over for euro og dermed også over for den danske krone.

En enkelt dollar koster nu 6,15 kr, hvilket er det laveste niveau i tre år, skriver Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Det skyldes ifølge cheføkonomen to ting.

Nemlig at den tyske forbundskansler Angela Merkel og de tyske socialdemokrater i SPD er tæt på at danne regering, efter at der har været forhandlet om magten siden valget i september.

- Det politiske kaos i Tyskland efter valget i september har ikke været noget stort tema på de finansielle markeder, da de fleste investorer hele tiden har forventet, at Merkel ville fortsætte som kansler. Men investorerne ånder alligevel lettet op nu, hvor en ny handlekraftig og EU-venlig regering ser ud til at være på vej i Tyskland, siger Jacob Graven kommentaren.

Torsdag viste et referat fra det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) desuden, at centralbanken er klar til at ændre sin kommunikation omkring pengepolitikken på grund af opsvinget i den europæiske økonomi.

- Det åbner døren for, at centralbankens opkøb af obligationer for nye penge vil stoppe i efteråret, og at ECB vil hæve renten hurtigere, end de fleste investorer hidtil har forventet, siger Jacob Graven.

Selv om der kommer yderligere renteforhøjelser i USA i løbet af 2018, vil det formentlig blive overskygget af det fortsatte økonomiske opsving i Europa.

Det kan betyde godt nyt for danskere, der skal på ferie i USA.

- Vi forventer, at dollar kan blive svækket en tand yderligere, siger Jacob Graven.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Eurozonen❯  USA❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
10:05:02

 
0,00%
 
10:05:02

 
0,02%
 
10:05:02

 
0,00%
 
10:05:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder