Vestas får skåret kursmål af Berenberg: Ser dog stærkt udgangspunkt for fremtiden
Vestas har i kølvandet af sidste uges regnskab fået skåret sit kursmål en smule til 200 kr. fra 215 kr. af det tyske finanshus Berenberg.
Den danske vindmølleproducent leverede et blandet regnskab for andet kvartal, skriver Berenberg, der gentager den positive anbefaling "køb", da banen er lagt for klar marginvækst i andet halvår.
Vestas' andet kvartal var indtjeningsmæssigt ramt af en stor justering af omkostningerne på 300 mio. euro i serviceforretningen, mens lønsomheden i vindmølleforretningen, Power Solutions, var bedre end ventet.
Det ventes at være et godt udgangspunkt for at presse marginerne op til midtpunktet af prognoseintervallet, spår Berenberg.
Det tyske finanshus ser det også den stærke udvikling i Power Solutions give en stærk base for marginerne i 2025 med forbedrede leverancer på land og ingen af de ældre lavmarginprojekter tilbage i ordrebogen.
Vestas-aktien dykkede tirsdag med 3,0 pct. til 155,90 kr.
.\\˙ MarketWire