Vestas / Goldwind steg 23 pct. efter fredagens regnskab

Udgivet den 26-08-2013  |  kl. 11:47  |  

Den kinesiske Vestas-konkurrent Xinjiang Goldwind steg mandag med 22,9 pct. til 4,99 yuan efter fredagens regnskab for første halvår.

Den kinesiske vindmølleproducent kunne fremvise en stigning i indtjeningen på 29 pct. til et resultat efter skat på 92,7 mio. yuan eller hvad der svarer til omtrent 15,1 mio. dollar i første halvår. Omsætningen faldt i samme periode med 6,5 pct. til 3,23 mia. yuan.

Xinjiang Goldwind skrev blandt andet i regnskabet, at fortsat støtte omkring vedvarende energi fra den kinesiske regering er ensbetydende med, at der er masser af plads for den fremtidige udvikling på det kinesiske marked, hvor der ventes at blive opstillet en vindkapacitet på 13 GW i år, hvilket vil være et fald på 6 pct. i forhold til året forinden.

Xinjiang Goldwind har i øjeblikket en ordrebog på 4,55 GW, hvoraf oversøiske ordrer udgør 162,5 MW af disse. 

Udgivet af: NPinvestordk