Vestas: Menneskelig fejl årsag til vinge-hændelse

Udgivet den 10-09-2010  |  kl. 12:43  |  

Onsdag den 8. september 2010 faldt der et stykke af en af vingerne på Vestas' V112-3.0 MW- prototype vindmølle, som er opstillet i Lem, Danmark.

Vestas kan bekræfte, at denne manuelt producerede prototype-vinge - en af de første tre vinger, der er produceret til V112-3.0 MW- prototypeprogrammet - i henhold til normale procedurer ikke har været gennem Vestas' almindelige verifikations- og driftsikkerheds testprogram.

På baggrund af denne hændelse vil Vestas dog i fremtiden sikre, at kvaliteten af prototyper efterlever højere krav end de, som er gældende for denne prototypeproduktion. Manuelt producerede prototyper vil dog altid være forbundet med en markant større risiko for fejl end ved automatiserede produktions-processer.

Det skriver Vestas topchef Ditlev Engel i en pressemeddelelse.

- Vestas' specialister og tekniske eksperter har analyseret årsagen til fejlen, og deres foreløbige entydige konklusion er, at dette er en isoleret hændelse i produktionen, som skyldes en menneskelig fejl opstået under den manuelle produktion af vingen. Dette kan blandt andet tydeligt ses på den måde, hvorpå vingen er knækket.

- For at der ikke skal være nogen tvivl om dette, har ledelsen i Vestas Technology R&D besluttet, at Vestas' interne undersøgelse vil blive fulgt op af en tredjeparts ekstern ekspertundersøgelse. Så snart udfaldet af denne undersøgelse kendes, vil dette ligeledes blive kommunikeret via børsen, skriver Ditlev Engel.  

- Det er vigtigt at påpege, at når V112-3.0 MW-møllen sættes i serieproduktion, vil denne form for fejl ikke kunne ske i Vestas' automatiserede produktionsproces. Da V112-3.0 MW-møllen og dermed også vingen blev frigivet til salg i midten af august 2010, skete dette efter et omfattende testprogram for validering af design inkl. vingedesign. Designet er således blevet certificeret i henhold til globale industri-standarder, og Vestas' konklusion er således, at fejlen ikke kan skyldes en designfejl.

- På baggrund af denne undersøgelses konklusioner agter Vestas ikke at ændre noget i forhold til planerne for vindmøllens frigivelse til salg, markedsføring og produktion, slutter Vestas topchefen.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor
06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump
06:34 Ørsted får sænket kursmålet hos amerikansk storbank
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tungt efter rebalancering - vending mandag morgen
06:32 USA/lukning: Handlerne fejrede Thanksgiving med rekorder til Dow Jones og S&P 500
06:30 Kalender med link - mandag den 2. december
17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.