Vestas-rival GE Winds omsætning op med over 200 pct

Udgivet den 27-02-2006  |  kl. 17:29  |  

GE Energy kom ud af 2005 med et rekordsalg af vindenergi. Omsætningen på det område steg med over 200 pct. i forhold til året før, fremgik det sent mandag eftermiddag dansk tid på 2006-udgaven af European Wind Energy Conference & Exhibition. Omsætningen landede på over 2 mia. us-dollars.

Dermed er forskellen op til Vestas, der i 2005 forventes at lande på en omsætning på 3,4 mia. euro (4,1 mia. us-dollars), blevet mindsket betydeligt.

For 2006 forventer Vestas kun en omsætning på 3,6-3,8 mia. euro (4,3 mia.-4,6 mia. us-dollars), så fortsætter væksten i GE Wind med uformindsket styrke, ja så er Vestas når året er omme ikke længere Verdens største vindmølleproducent, og alene i USA stod GE Wind i 2005 for 62 pct. af det samlede marked.

- Vi ser en fantastisk vækst i efterspørgslen efter vindkraft, da flere lande vil udvide deres produktion af vedvarende energi for at nedsætte omfanget af CO2-gasser og dermed begrænse drivhuseffekten, sagde Robert Gleitz, der blev udnævnt til general manager for GE Wind i foråret 2005, på konferencen.

GE Wind accepterer allerede nu ordrer for året 2008.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer