Vestas-rival på himmelfart efter positiv udvikling uden for vindmølleforretning

Udgivet den 24-01-2024  |  kl. 10:57  |  
Arkiv: Foto

Siemens Energy,stiger 9,4 pct. til 13,58 euro, efter at den tyske energiindustrikoncern, som konkurrerer med Vestas, har leveret et stærkt regnskab, hvor især driftsindtjeningen i Gas & Power-forretningen, pengestrømmen og ordreindgangen var positiv læsning.

Analytiker Vivek Midha fra Citigroup fremhæver, at resultaterne var bedre end ventet samt at den frie pengestrøm var den mest positive læsning, da den reducerer sandsynligheden for, at nettogælden vil være større end ventet ved udgangen af året.

Derfor reduceres risikoen for en aktieudvidelse, vurderer Citis analytiker.

Hos finanshuset Jefferies pointerer Simon Toennesesen, at regnskabstallene overraskerpå alle parametre hjulpet af en stærk ordreindgang inden for elnetforretningen Grid Technologies.

Isæren en EBITDA-indtjening på 25 pct. over konsensusestimaterne inden for Gas & Power-forretningen og et mindre end ventet tab i vindmølleforretningen stikker ud ifølge finanshuset Barclays, der også fremhæver en ekstraordniært stærk ordreudvikling.

Det foreløbige regnskab for første kvartal 2023/24 landede tirsdag aften.

Det viste et samlet salg for Siemens Energy på 7,65 mia. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 7,37 mia. euro.

Samtidig havde selskabet en ordreindgang på hele 15,38 mia. euro - langt over konsensus i markedet på 12,8 mia. euro.

For hele regnskabsåret fastholder selskabet desuden sine forventninger om en vækst i det sammenlignelige salg på 3-7 pct. samt en overskudsgrad eksklusive særlige poster på minus 2 pct. til plus 1 pct.

VINDMØLLEAKTIVITETER I BEDRING

Til gengæld var de frie pengestrømme et tungt minus på 283 mio. euro - et fald fra minus 58 mio. euro i den tilsvarende periode et år tidligere.

Men det skyldtes netop vindmølleselskabet Siemens Gamesa, der bidrog klart negativt på den post - på grund af blandt andet fejl på tidligere opstillede møller.

Ser man på de samlede tal for Siemens Gamesa, var der også fortsat tale om klart underskud i første kvartal - men dog samtidig noget mindre end i både den tilsvarende periode sidste år samt også mindre end frygtet af analytikerne.

I første kvartal fik Siemens Gamesa således et driftsresultat før særlige poster på minus 426 mio. euro i første kvartal mod et tab på 759 mio. euro i den tilsvarende periode et år tidligere.

Konsensus blandt analytikerne var ifølge selskabet selv minus 576 mio. euro.

Resultatet kom på baggrund af en omsætning på 2043 mio. euro mod 2008 mio. euro i den tilsvarende periode et år tidligere og et konsensus på 1958 mio. euro ifølge Siemens Energys egne estimater.

De frie pengestrømme var et dundrende minus på 1172 mio. euro mod et minus på 610 mio. euro på den post et år tidligere.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:10 Europa/aktier: Sigter mod rekordlukning efter fjerde plusdag i træk
14:04 Bavarian ramt af dårlig timing: Uændret prognose bør dæmpe bekymringerne mener Sydbank
13:29 Uber skuffer med bookingerne: Aktien falder 9 pct. i formarkedet
12:57 Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse
12:37 Obligationer/middag: Rentero med let stigende tendens
12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA
08:46 Obligationer/åbning: Renterne vender til lille stigning efter fire dages fald
08:41 Skjern Bank hjulpet af højere renter og stor kundetilgang
08:35 Urolig verden giver fortsat fremgang til Torm i første kvartal
08:24 Aktier/tendens: NKT imponerer med marginerne i let negativt marked