Vestjysk Bank fastholder højt indtjeningsniveau

Udgivet den 09-05-2006  |  kl. 10:20  |  

Vestjysk Bank har formået at fastholde det høje indtjeningsniveau fra 2005, idet 1. kvartals resultat før skat for 2006 udgør 68 mio. kr. mod 66 mio. kr. i 1. kvartal 2005.

Banken har oplevet en stigning i rente- og gebyrindtægterne på 6,9 pct., mens udlån, indlån og garantier er steget hhv. 22 pct., 17 pct. og 10 pct.

Selv om resultatet for 1. kvartal 2006 ligger væsentligt over det budgetterede, fastholdes forventningerne for 2006 om et resultat før skat i størrelsesorden 225 mio. kr.

I 2005 opnåede banken et resultat før skat på 243 mio. kr. Der bør derfor være lagt op til en opjustering senere på året, idet banken ser ud til at leve op til sidste års flotte indtjening.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder