Vestjysk Bank Q1: Forretningsomfanget falder

Udgivet den 23-05-2014  |  kl. 08:55  |  

Vestjysk Bank, der lider under store nedskrivninger, oplever samtidig et faldende forretningsomfang. Det viser regnskabet for første kvartal.

Netto rente- og gebyrindtægterne faldt til 235 mio. kr. i første kvartal fra 259 mio. kr. for et år siden. Dermed dykkede basisindtægterne til 268 mio. kr. fra 336 mio. kr.

Før nedskrivninger havde banken et basisresultat på 116 mio. kr. mod 176 mio. kr. i første kvartal 2013. Nedskrivningerne lå på 87 mio. kr. i kvartalet, en solid forbedring. 2013 var da også et skrækkeligt år for Vestjysk Bank, der måtte nedskrive for samlet 1073 mio. kr.

- Behovet for nedskrivninger i første kvartal 2014 kan primært henføres til svage engagementer, der trods kundens udsigter til en forbedret økonomi alligevel har et relevant behov for yderligere likviditet via banken, skriver Vestjysk Bank.

Før og efter skat opnåede Vestjysk Bank resultater på 29 og 26 mio. kr. i de første tre måneder af 2014 mod overskud på 36 og 33 mio. kr. i samme periode 2013.

Solvensprocenten er på 10,2 pct., et fald fra 11,3 pct. kvartal til kvartal. Det er under bankens individuelle solvensbehov på 10,9 pct. som sat af Finanstilsynet.

- Som konsekvens af denne solvensmæssige underdækning har Finanstilsynet fastsat et solvenskrav på 10,9 pct. samt påbudt banken visse dispositions-begrænsninger i form af ikke at udbetale udbytte eller renter til bankens allerede udstedte kapitalgrundlags-elementer og undlade at påtage sig væsentlige nye risici. Endvidere blev banken påbudt at udarbejde en såkaldt genopretningsplan, skriver Vestjysk Bank.

Vestjysk Bank fastholder forventningerne til 2014 og venter dermed fortsat et basisresultat før nedskrivninger og kursreguleringer på omkring 450-500 mio. kr. Det fremgår af regnskabet for første kvartal af 2014.

Tabel for Vestjysk Bank for tredje kvartal 2013:

#

Mio. kr. Q1 2013 Q1 2014 FY 2013

------------------------------------------------------

Netto rente- og gebyrindtægter 235 259 1075

Nedskrivninger -87 -140 -1073

Resultat før skat 29 36 -442

Nettoresultat 26 32 -442

------------------------------------------------------

#

Forventninger til 2014

#

Mio. kr. Efter Q1 Før Q1

---------------------------------------

Basisindtj. f. nedskr. 450-500 450-500

---------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer