Virksomheder donerer mio til katastrofelande
Danske virksomheder griber dybt i lommerne for at hjælpe de katastroferamte områder i Asien. Grundfos besluttede i går at støtte med fem mio. kr., men også andre virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, A.P. Møller - Mærsk og SAS er med. Det skriver Børsen tirsdag.
- Vi er vidner til vor tids største naturkatastrofe, og derfor er det naturligt, at Grundfos som en ansvarlig virksomhed med global tilstedeværelse træder til med hjælp i det omfang, det er muligt, lyder forklaringen fra Grundfos koncernchef Jens Jørgen Madsen.