Waigel: Kohl vil relancere skattereform

Udgivet den 31-07-1997  |  kl. 11:03  |  

Bonn--31. juli--NetPosten--Den tyske finansminister Theo Waigel sagde i dag, at kansler Helmut Kohl vil relancere den strandede skattereform til september, skriver MarketNews.

- Jeg har her til morgen talt med Wolfgang Schaeuble og Helmut Kohl, og de har begge samtykket i at relancere skattereformen i parlamentet, sagde Waigel på en pressekonference i dag.

Waigel sagde, at regeringen vil lægge megen energi i at nå målsætningen at reformere skattesystemet, og at man således vil genindkalde det såkaldte mæglingsudvalg til september.

- Fagforeningernes og arbejdsgivernes reaktion (på kuldsejlingen af reformen) støtter vores planer om ikke at slække på indsatsen for en skattereform, sagde Waigel.

Økonomiminister Guenter Rexrodt sagde onsdag, at Tyskland har forspildt sin chance for at trække udenlandske investorer til landet ved at kuldsejle den planlagte skattereform.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder