Yahoo afslår Microsofts seneste tilbud

Udgivet den 14-07-2008  |  kl. 07:09  |  

Yahoos bestyrelse har endnu engang afslået et tilbud fra Microsoft om at overtage Yahoos søgemaskine-aktiviteter. Microsoft fremsatte ellers fredag endnu et tilbud, og denne gang sammen med aktivist-investorer Carl Icahn, der har købt aktier op i Yahoo, men det nye tilbud blev også afslået.

Der er ikke kommet mange detaljer omkring det nye tilbud, som Yahoo kalder for et komplekst tilbud. Yahoo fik iøvrigt en tidsfrist på under 24 timer til at beslutte sig.

Microsoft halter langt bagfter Google på det attraktive søgemaskine-område, og vil med et køb af Yahoo forsøge at hente lidt ind på rivalen.

Udgivet af: NPinvestordk