Zealand forhøjer aktiekapitalen efter udnyttelse af medarbejderwarrants og indberetter ledende medarbejders handel med selskabets aktier og tilknyttede værdipapirer

Udgivet den 04-11-2015  |  kl. 17:00  |  

København, 2015-11-04 17:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- København, 4. november 2015 – Zealand meddeler en forhøjelse af sin aktiekapital med nominelt 60.843 kr. fordelt på 60.843 nye aktier à nominelt 1 kr. Forhøjelsen er sket som følge af udnyttelsen af medarbejderwarrants, der er tildelt under ét af de warrantprogrammer som beskrevet i selskabets vedtægter.

Udnyttelseskursen er 94,60 kr. pr. aktie for 60.843 af de nye aktier. Det samlede provenu til Zealand fra kapitalforhøjelsen andrager således 5.755.747,80 kr.

De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder fra tidspunktet for warrantindehaverens meddelelse om udnyttelsen. Hver ny aktie giver ret til én stemme på Zealands generalforsamling. Zealand har kun en klasse af aktier.

De nye aktier optages til handel hos Nasdaq Copenhagen efter registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. Efter registreringen af de nye aktier vil Zealands aktiekapital andrage nominelt 24.112.843 kr. fordelt på 24.112.843 aktier à nominelt 1 kr.

Den opdatering af Zealands vedtægter, der følger af kapitalforhøjelsen, er i dag blevet registreret hos     Erhvervsstyrelsen. De opdaterede vedtægter er vedhæftet denne meddelelse og vil også være at finde på selskabets hjemmeside: www.zealandpharma.com.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2015.

I henhold til Værdipapirhandelslovens § 28a indberetter Zealand hermed oplysninger om ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med selskabets aktier og tilknyttede værdipapirer. I forbindelse med warrantudnyttelsen har Zealand modtaget meddelelse om følgende transaktion til indberetning: 

 

Navn: Mats Blom
Årsag: Økonomidirektør
Udsteder: Zealand Pharma A/S
Betegnelse Aktier
Fondskode: DK0060257814
Transaktion: Udnyttelse af warrants
Handelsdato: 4. november 2015
Marked: NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Antal: 60.843
Kurs: 94,60 kr.
Markedsværdi: 5.755.747,80 kr.

 

●●●●●

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation
Tlf.: +45 50 60 36 89, e-mail: hlh@zealandpharma.com

 

Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) (“Zealand”) er en biofarmaceutisk virksomhed med unik ekspertise og en førende position inden for identificering, design og udvikling af nye lægemidler baseret på peptider. Zealand har en pipeline af egne, nye lægemiddelkandidater samt en portefølje af produkter under licens-samarbejdsaftaler med Sanofi, Helsinn Healthcare og Boehringer Ingelheim – primært inden for kardiometaboliske sygdomme og akutte indikationer.

Zealands pipeline af egne, fuldt ejede produkter omfatter: Danegaptid i fase II-udvikling til forebyggelse af hjerteskader efter en akut blodprop, ZP1848 i fase II-udvikling til behandling af korttarmssyndrom, en stabil glukagon-analog, ZP4207, der indgår i to kliniske udviklingsprogrammer; som en enkeltdosis-injektionspen, der forberedes til næste udviklingstrin efter fase I til behandling af akut svær hypoglykæmi, og til flerdosis-brug, der evalueres for videre udvikling efter fase I til korrektion af mild til moderat hypoglykæmi, samt en række øvrige terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling.

Zealand har opfundet lixisenatid, en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig dosering, som markedsføres globalt (ekskl. USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes og siden ultimo september 2015 er under regulatorisk evaluering i USA. For LixiLan, der er en kombination af lixisenatid og insulin glargin (Lantus®) i ét produkt, forventes der indleveret registreringsansøgning i 4. kvartal 2015 i USA og 1. kvartal 2016 i Europa.

Virksomheden har hovedkontor i København (Glostrup). For yderligere oplysninger om Zealands virksomhed og aktiviteter henvises til www.zealandpharma.com, og du kan også følge os på Twitter @ZealandPharma.

Vedhæftede filer:

47-15_1104 - Udnyttelse af warrants_DA_Final.pdf

Zealand Pharma AoA incl. Exhibits.pdf

Udgivet af: NPinvestordk