Fisher Investments Norden gennemgår sundhedssektoren
De fleste har sandsynligvis haft kontakt med en virksomhed inden for sundhedssektoren på et tidspunkt, fra privathospitaler eller medicinalvirksomheder til sygeforsikring. Selvom sundhedsaktier bliver dækket grundigt i de finansielle publikationer, som Fisher Investments Norden gennemgår, er det vores opfattelse, at analyserne ofte er oversimplificeret - det er en bred sektor, der har forskellige karakteristika på tværs af de mange brancher. Her gennemgår Fisher Investments Norden sundhedssektoren, og hvordan investorer efter vores mening kan drage fordel af eksponering over for sektoren.
Sundhedssektoren er de globale aktiemarkeders tredjestørste sektor målt efter markedsværdi, og den udgør ca. 12,0 % af MSCI World Index.[i] Den udgør med ca. 7,5 % af MSCI EMU Index (Den Europæiske og Monetære Union) en mindre andel af euroområdets aktier.[ii] Den større vægtning på verdensplan er forbundet med sektorens kraftige koncentration i USA - ca. 70 % af virksomhederne i indekset MSCI World Health Care befinder sig i USA, mens de resterende 30 % er fordelt ud over primært Europa og Asien.[iii]
Sektoren omfatter seks brancher, men medicinalvirksomheder - virksomheder, der forsker i, udvikler, producerer og sælger medicin - udgør næsten halvdelen af sektoren.[iv] Den næststørste branche er producenter af medicinsk udstyr, efterfulgt af sundhedsudbydere og sundhedstjenesteydelser - som f.eks. forsikringsselskaber, faciliteter og den såkaldte "managed care" (forsikringsstøttet behandling) - og bioteknologivirksomheder, der inkorporerer levende organismer i medicinske produkter og tjenesteydelser.[v]
De fleste finansielle publikationer, som Fisher Investments Norden gennemgår, kategoriserer sundhedssektoren som defensiv, hvilket betyder, at den som regel klarer sig bedre end de bredere markeder i nedgangstider. Det er efter vores mening delvist korrekt og kan ses på visse områder af sektoren. For eksempel har amerikanske medicinalaktier klaret sig bedre end de bredere amerikanske aktier under størstedelen af de sidste tre bear-markeder (brede og langvarige fald i markedet på -20 % eller mere, typisk forårsaget af fundamentale faktorer).[vi] Årsagen til dette er ifølge vores research, at det meste forbrug inden for sundhedssektoren er essentielt. Uanset hvordan økonomien klarer sig, har folk brug for lægebehandling og medicin.
Andre brancher i sektoren er dog ikke så defensive. Det er f.eks. virksomheder inden for sundhedsteknologi, der udbyder patientportaler, levering af radiologiinformation og cloud-løsninger til hospitaler. Branchen faldt hele -69,9 % under det globale bear-marked i 2007-2009, hvilket er mere end de globale aktiers -53,4 % og meget mere end den bredere sundhedssektors -33,7 %.[vii] Derefter overpræsterede den under det lange bull-marked, der fandt sted fra marts 2009 frem til covid-nedlukningerne i 2020, hvor denne branche steg 1001,3 % sammenlignet med de globale markeders 412,3 %.[viii] I henhold til Fisher Investments Nordens analyse skyldes det, at disse områder typisk trives i en voksende økonomi, hvor udbyderne har råd til at forbedre deres teknologi eller modernisere deres udstyr. Når forholdene bliver vanskeligere, skærer virksomhederne typisk ned på den slags ikke-essentielle udgifter.
Sundhedssektoren har også sektorspecifikke faktorer, der påvirker efterspørgslen, som f.eks. innovation og patenteringstendenser. Det oplevede vi på den anden side af Atlanten fra midt til sidst i 1990'erne, hvor USA's fødevare- og lægemiddelmyndigheds (FDA's) godkendelser af nye molekylære enheder (NME'er, New Molecular Entities) konsekvent overgik deres langsigtede årlige gennemsnit.[ix] Efter Fisher Investments Nordens opfattelse bidrog denne bølge af nye patenter og innovation til sundhedssektorens bedre afkast i den periode.[x] Men efterhånden som NME-godkendelserne aftog i starten til midten af 2000'erne, udløb mange patenter fra 1990'ernes innovationsboom, hvilket satte en stopper for markedet for nye medicinske produkter. Derved blev sundhedsaktiernes bedre afkast bremset i starten af 2006, og de haltede bagefter de bredere markeder indtil midten af 2008, hvor den globale finanskrise holdt sektoren oppe.[xi] Vi mener ganske vist ikke, at nye produkter under udvikling og patentdatering er perfekte indikatorer, men de kan give et fingerpeg om virksomhedernes fremtidsudsigter.
Regeringspolitik er en anden faktor, og ifølge Fisher Investments Nordens historiske analyse er det en fordel for investorer at holde øje med især tre områder. Det første er de offentlige udgifter. Regeringer er de største kunder i sundhedssektoren i udviklede økonomier, og deres størrelse betyder, at de kan diktere, hvor meget de vil betale for produkter og tjenesteydelser.[xii] Det andet er lovgivning og regulering, og da myndigheder varierer fra region til region, synes vi, at det giver mening at vurdere dem forskelligt. For eksempel er det amerikanske FDA og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) forskellige med hensyn til jurisdiktion og godkendelsesprocesser. FDA er centraliseret og har direkte medicingodkendelsesmyndighed, mens EMA administrerer flere lande og skal indsende anbefalinger til Europa-Kommissionen.[xiii]
Dermed har EMA en længere gennemsnitlig vurderings- og godkendelsesproces for nye lægemidler.[xiv] Fisher Investments Norden oplever dog de fleste steder, at omfattende lovgivning kan øge usikkerheden for virksomheder inden for sundhedssektoren og dermed påvirke aktierne negativt. I november 2007 indførte Den Europæiske Union (EU) regler om lægemidler til avanceret terapi, der medførte krav om en intensiv vurderingsproces på områder som gen- og celleterapi.[xv] Den øgede kompleksitet tyngede euroområdets medicinal- og bioteknologiaktier, som klarede sig dårlige end deres amerikanske modstykker i det meste af det næste årti.[xvi]
Endelig kan skatter spille en rolle - en begrænset rolle efter Fisher Investments Nordens opfattelse, da virksomheder som regel ret nemt kan håndtere dem. F.eks. pålagde den amerikanske lov Patient Protection and Affordable Care Act af 2010 nye skatter og afgifter for mange virksomheder inden for sundhedssektoren. Præsident Barack Obama underskrev lovforslaget den 23. marts det år. Sundhedsaktierne gik ind i en periode med et midlertidigt fald fra den næste dag og de faldt -13,7 % til og med den 1. juli.[xvii] Selvom de amerikanske aktier gennemgik en korrektion (kraftige, stemningsdrevne fald på -10 % til -20 %) inden for den samme periode, startede deres fald en måned senere, og deres genopretning var kraftigere.[xviii] Fra datoen for lovforslagets godkendelse til starten på det næste år var afkastene negative for sundhedsaktier, mens amerikanske aktier generelt var stigende.[xix]
Hvis man forstår sundhedssektorens kompleksitet, kan det efter vores mening hjælpe med porteføljebeslutninger. I stedet for at se hele sektoren som defensiv, kan investorer vurdere de involverede brancher baseret på deres specifikke karakteristika. Hvis f.eks. en investor forventer økonomisk afmatning, kan de vælge at lægge vægt på medicinalvirksomheder og reducere eksponeringen over for sundhedsteknologi. Det kan også give noget perspektiv midt i alt støjen. Uanset, om overskrifterne påstår, at sundhedssektoren er på vej mod fremgang eller dommedag, kan investorer afveje dette i forhold til sektorens primære faktorer. Fisher Investments Norden mener, at aktierne drives af forskellen mellem forventninger og virkelighed, hvilket betyder, at kløften mellem det, folk siger, og virkeligheden kan give et fingerpeg om aktiernes sandsynlige retning.
Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:
Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sà rl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sà rl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.
Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.
[i] Kilde: FactSet, pr. 30/9/2024. Markedsværdien er et mål for et selskabs størrelse og beregnes ved at gange aktiekursen med antallet af aktier i omløb.
[ii] Ibid.
[iii] Ibid.
[iv] Ibid.
[v] Ibid.
[vi] Kilde: FactSet, pr. 30/9/2024. Udsagnet er baseret på S&P 500 og S&P 500 Pharmaceuticals Index, samlet afkast i USD, 31/12/1999-31/12/2022. Medicinalaktier udkonkurrerede kumulativt andre aktier i perioderne 15/10/2007-9/3/2009, 19/2/2020-23/3/2020 og 3/1/2022-30/6/2022. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast. Vi bruger her aktier orientered mod USA for at vise afkast specifikke for medicinalindustrien.
[vii] Ibid. Indekserne MSCI World, World Health Care og World Health Care Technology, afkast med nettoudbytte i EUR, 15/6/2007-9/3/2009. Angivet i EUR. Valutakursudsving mellem EUR og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast.
[viii] Ibid. Indekserne MSCI World og World Health Care Technology, afkast med nettoudbytte i EUR, 9/3/2009-19/2/2020. Angivet i EUR. Valutakursudsving mellem EUR og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast. Et bull-marked er en lang periode med generelt stigende aktiekurser.
[ix] Kilde: FDA, pr. 30/9/2024.
[x] Kilde: FactSet, pr. 30/9/2024. Udsagnet er baseret på Indekserne MSCI World og World Health Care, afkast med nettoudbytte i USD, 31/12/1994-31/12/1999. Angivet i USD, da denne periode går forud for euroen. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast.
[xi] Ibid. Indeksene MSCI World og World Health Care, afkast med nettoudbytte i USD, 31/12/1999-31/12/2009. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast.
[xii] Kilde: Centers for Medicare & Medicaid Services, Office for National Statistics og Europa-Kommissionen, pr. 14/10/2024.
[xiii] Kilde: FDA og EMA, pr. 30/9/2024.
[xiv] Kilde: United States National Library of Medicine, pr. 30/9/2024.
[xv] Ibid.
[xvi] Kilde: FactSet, pr. 30/9/2024. Udsagnet er baseret på MSCI EMU Pharmaceuticals, Biotechnology and Life Sciences, afkast med nettoudbytte, og S&P 500 Pharmaceuticals, Biotechnology and Life Sciences Index, samlet afkast i USD, 31/12/2006-31/12/2016. Valutakursudsving mellem USD, EUR og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast.
[xvii] Kilde: FactSet, pr. 30/9/2024. S&P 500 Health Care Index, samlet afkast i USD, 23/3/2010-1/7/2010. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast.
[xviii] Ibid. Udsagnet er baseret på S&P 500 og S&P 500 Health Care, samlet afkast i USD, 23/4/2010-31/12/2010. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast.
[xix] Ibid. Udsagnet er baseret på S&P 500 og S&P 500 Health Care, samlet afkast i USD, 23/3/2010-31/12/2010. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast.
Relaterede blogs
Fisher Investments Norden gennemgår de seneste investerings-nyheder, som du bør kende til
Fisher Investments Norden hjælper NPinvestor.dk's læsere med at undgå kognitive og adfærdsmæssige skævheder, der ofte forhindrer investorer i at nå deres langsigtede mål.
Hos Fisher Investments Norden forstår vi investorers forskellige behov og bekymringer, og vi gør vores ypperste for at hjælpe dem med at nå deres økonomiske mål og pensionsmål. Med flere årtiers erfaring og en global tilgang til investering gennemgår Fisher Investments Norden markedsforholdene på NPinvestor.dk for at hjælpe investorer med at finde rundt i finansielle nyheder og markedsaktivitet.
Hos Fisher Investments Norden ved vi, at et af de mest udfordrende aspekter ved investering er bibeholde disciplinen på trods af ustabilitet på markedet. Markedsustabilitet kan udløses af store finansielle nyheder og begivenheder, eller helt uden grund. Disse udsving kan vise sig at være udfordrende for selv de mest kyndige investorer.
Gennem årene har Fisher Investments Norden oplevet mange tilfælde, hvor investorer har haft svært ved at holde fast i deres langsigtede investeringsstrategi i perioder med ustabilitet. Selvom denne frygt er normal, kan det være potentielt skadeligt at reagere på den uden et væsentligt grundlag. Vi mener, at alle investorer kan åbne op for større muligheder, når deres beslutninger er drevet af logik frem for følelser.
Â
Hvordan kan investorer reducere deres mulighed for at få langsigtet afkast? Fisher Investments Norden gennemgår almindelige investeringsfejl
På flere forskellige måder, men almindeligvis ved at forveksle begyndelsen på et kortsigtet fald med en langvarig nedgang. I de tilfælde reagerer investorer ofte på markedsnyheder ved at foretage en potentielt dyr porteføljehandel i stedet for at holde sig til deres langsigtede plan. Som Fisher Investments Nordens historiske gennemgang bekræfter, kan det have katastrofale følger at lade følelser påvirke investeringsbeslutninger.
Â
Hvad kan investorer gøre for at undgå at begå sådanne fejl? Fisher Investments Norden gennemgår, hvordan man træffer fornuftige beslutninger
En af de bedste mÃ¥der at klare sig igennem markedsustabilitet pÃ¥ er efter vores mening at fÃ¥ større viden om den og om, hvordan man hÃ¥ndterer den. Fisher Investments Norden gennemgÃ¥r de seneste finansielle nyheder og giver solide og aktuelle kommentarer, der er designet til at hjælpe investorer med at forstÃ¥ de negative kognitive skævheder og adfærdsmæssige problemer, der kan opstÃ¥ som reaktion pÃ¥ daglige økonomiske begivenheder. Vi hÃ¥ber, at dette indhold, sammen med vores unikke indsigt i markedsbevægelser, leveret gennem NP Investor kan hjælpe investorer med at træffe klare beslutninger.Â
Ønsker du dig en større forståelse af finansielle nyheder og begivenheder, eller hvordan tilsvarende markedsustabilitet kan påvirke din investeringsplanlægning, så sørg for at vende tilbage regelmæssigt for at læse Fisher Investments Nordens gennemgange og indsigt. Du kan også spørge efter Fisher Investments Nordens tilbud til investorer ved at besøge vores hjemmeside.
Følg Fisher Investments Norden for at få de seneste markedsnyheder og opdateringer. Følg os på:
•   Facebook
•   Twitter
•   LinkedIn
Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales tilbage hverken helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater.
Â
Læs mere på: www.fisherinvestments.com/da-dk