Fisher Investments Norden gennemgår aktietilbagekøb

Hvis en virksomhed køber sine egne aktier og dermed tager dem ud af handel, bidrager det så til at hæve aktiekursen? Og hvis mange virksomheder benytter sig af såkaldte aktietilbagekøb, kan det løfte aktiemarkedet generelt? Nogle af de økonomiske eksperter, vi følger, hævder, at tilbagekøb netop nu er en af de få drivkræfter, der sætter gang i markederne - og at aktierne vil miste deres primære støtte uden dem. Tallene bag ser ud til at underbygge den tankegang. De europæiske banker købte i løbet af sommeren for hele 4,75 mia. EUR tilbage af deres egne aktier.[i] Set fra et mere overordnet perspektiv tilbagekøbte de 1.200 største virksomheder i verden for 1,25 billioner EUR i 2022, hvilket er en stigning på 22 % set i forhold til året før.[ii] Men Fisher Investments Nordens analyse af markedshistorikken viser, at selvom tilbagekøb kan være positivt for aktierne, har de kun begrænset indflydelse på markedsretningen (som vi så i 2022, hvor det høje tilbagekøbsniveau faldt sammen med negative afkast).[iii]

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Ifølge Fisher Investments Norden er der flere årsager til, at virksomhederne kan vælge at købe deres egne aktier tilbage. For det første er tilbagekøb en måde, hvorpå man kan sende penge tilbage til aktionærerne og i den forbindelse også en alternativ måde at udbetale udbytte på. I stedet for at udbetale udbytte direkte til alle investorer, tilbagekøber virksomhederne deres aktier og trækker dem fra markedet. Dermed kanaliseres likvide midler til aktionærerne, ikke blot via godtgørelse til dem, der sælger til virksomheden, men det konsoliderer også ejerskabet blandt de resterede investorer, så fremtidig fortjeneste fordeles over færre cirkulerende aktier, hvilket øger den enkelte investors andel af fortjenesten. Hvorfor vælger en virksomhed denne metode, der tilsyneladende er mere kompliceret end kontantudbytte? I både USA og mange europæiske lande kan tilbagekøb være mere skattevenlige end udbytte, da kapitalvindingsbeskatningen er mere gunstig end udbyttebeskatningen.[iv] Desuden kan tilbagekøb også modregnes i virksomhedernes aktiebaserede kompensation og dermed forhindre, at et øget antal aktier udvander investorbeholdningerne. Uden tilbagekøb til modregning af medarbejdernes aktieoptioner ville en virksomheds værdi være fordelt på et større antal aktier, hvilket reducerer den enkelte investors andel.

Fisher Investments Norden forstår, hvorfor tilbagekøb har ry for at hæve aktiekurserne direkte. Aktiekurserne er et udtryk for udbud og efterspørgsel på aktier, og virksomheders tilbagekøb reducerer udbuddet af aktier i omløb. Ifølge grundlæggende økonomisk teori, vil et lavere udbud under konstant eller stigende efterspørgsel, drive kurserne i vejret. Men når man ser tilbagekøbs indvirkning rent størrelsesmæssigt på det samlede udbud, mener vi, at det er let at se, at de kun har begrænset indflydelse på markedsretningen. For eksempel repræsenterer virksomhedernes tilbagekøb på 1,25 billioner EUR sidste år - som var historisk højt - kun cirka 1,3 % af den globale markedsværdi.[v] Set i mindre målestok brugte virksomhederne på det europæiske fastland næsten 140 mia. EUR på tilbagekøb i 2022, men det svarer dog kun omtrent til 1,4 % af det europæiske marked pr. december 2022.[vi] Ifølge Fisher Investments Nordens analyse er det usandsynligt, at den marginalt lavere efterspørgsel vil påvirke aktiekurserne, da der er alt for mange andre faktorer i spil.

Desuden betyder øgede tilbagekøb ikke stærkere aktier - eller omvendt. Se f.eks. på 2018 og 2021, hvor tilbagekøb på det europæiske fastland steg fra henholdsvis 68,8 mia. EUR til 92,5 mia. EUR og 70,7 mia. EUR til 164,5 mia. EUR.[vii] For begge års vedkommende opnåede europæiske aktier ikke lige så gode resultater som de globale markeder.[viii] På den anden side opnåede aktier i euroområdet i 2009 bedre resultater end de globale aktier, skønt tilbagekøb i EU faldt.[ix] Og det er ikke blot et europæisk fænomen. Se f.eks. på S&P 500 Buyback Index, der følger resultaterne af de største 100 aktier med det højeste tilbagekøbsforhold i S&P 500-indekset.[x] I 2015 faldt Buyback-indekset -6,9 %, mens det bredere S&P 500 steg med 1,4 %.[xi] Omvendt endte S&P 500 i 2020 med en stigning på 18,4 %, mens Buyback-indekset blot steg 4,6 %.[xii] Fisher Investments Norden vurderer, at højere tilbagekøbsaktivitet ikke automatisk betyder højere aktiekurser, og at færre tilbagekøb ikke betyder faldende kurser.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Desuden kan virksomheder i stedet for at tilbagekøbe aktier vælge at anvende likvide midler på måder, som de mener, er mere produktive for deres specifikke virksomhed. De mener måske, at udbetaling af udbytte er en bedre måde at tiltrække investorefterspørgslen på. Eller de kan vælge at geninvestere fortjenesten i virksomheden i håb om at fremme den langsigtede indtjening - måske ved at allokere mere i forskning og udvikling eller ved at opgradere deres faciliteter og teknologi. Desuden kan større virksomheder tænkes at anvende likvide midler til fusioner og opkøb. Det er vores erfaring, at investorer kan anskue handlinger som disse som værende bedre end tilbagekøb for aktionærerne på langt sigt.

Selvom Fisher Investments Norden tager højde for tilbagekøb i vurderingen af aktiemarkedets nøgletal, mener vi, at de bør ses sammen med alle øvrige faktorer, der bidrager til udbud af og efterspørgsel på aktier - og at det omfang, investorstemningen lader til at tage højde for disse faktorer, bør overvejes.

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

• Facebook
• Twitter
• LinkedIn

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.

Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.

 

[i] "European Banks Unleash $5 Billion in Buybacks on Rates Boost," Steven Arons, Bloomberg, 28/07/2023. Tilgået via Yahoo! News UK.↩

[ii] "Global Share Buybacks Surge to a Record $1.31 Trillion Almost Equalling Dividends," Janus Henderson, april 2023.↩

[iii] Kilde: FactSet, pr. 04/10/2023. Udsagnet er baseret på MSCI World Index, afkast med nettoudbytte, 31/12/2021-31/12/2022.↩

[iv] Kilde: Det amerikanske skattegrundlag, pr. 04/10/2023. Udsagn baseret på kapitalvindings- og udbytteskattegrundlaget i 2023 i USA og en række europæiske lande.↩

[v] Kilde: Note ii og World Federation of Exchanges, pr. 04/10/2023 Udsagn er baseret på markedsværdien af noterede indenrigs virksomheder, pr. december 2022. Markedsværdi er et mål for et selskabs eller indeks' størrelse, der beregnes ved at multiplicere aktiekursen med antallet af aktier i omløb. Her er det den samlede værdi af alle globale fondsbørser.↩

[vi] Kilde: Note ii og Federation of European Stock Exchanges, pr. 16/10/2023. Udsagn er baseret på aktietilbagekøb i Europa, ekskl. Storbritannien, i 2022 set som procentdel af den samlede værdi af 15 større, europæiske fondsbørser i december 2022.↩

[vii] Kilde: Note ii og FactSet, pr. 04/10/2023. Udsagn er baseret på aktietilbagekøb i Europa, ekskl. Storbritannien, MSCI World Index-afkast med nettoudbytte og MSCI Europe ex UK Index-afkast i EUR, 31/12/2017-31/12/2022.↩

[viii] Ibid.↩

[ix] Kilde: FactSet, pr. 04/10/2023. Udsagn er baseret på MSCI EU og MSCI World Index-afkast med nettoudbytte i EUR, 31/12/2008-31/12/2009 og "Short-Termism, Shareholder Payouts, and Investment in the EU", Jesse M. Fried og Charles C.Y. Wang, ECGI Working Paper Series in Law, februar 2021.↩

[x]Et tilbagekøbsforhold beregnes ved at dividere det kontantbeløb, en virksomhed betaler for at tilbagekøbe sine aktier, divideret med virksomhedens markedsværdi i starten af en tilbagekøbsperiode.↩

[xi] Kilde: FactSet and S&P Global, pr. 04/10/2023. S&P 500 og S&P 500 Buyback Index, kursafkast, 31/12/2014-31/12/2020. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan udmønte sig i højere eller lavere investeringsafkast.↩

[xii] Ibid.↩