Formuepleje: Tid til at rebalancere dine virksomhedsobligationer?

Udgivet den 26-08-2014  |  kl. 12:50  |  

Formueplejes rådgivere møder ofte private investorer, der har investeret betydelige midler direkte i virksomhedsobligationer. Afkastet har de seneste år været godt, men nu er tiden kommet til at trimme porteføljen.

Investering i forskellige typer af udenlandske obligationer - herunder virksomhedsobligationer - har været en givtig investering de seneste år. Danske investorer har i dag mere end 174 milliarder kroner placeret i udenlandske obligationer gennem investeringsforeninger plus direkte investeringer i enkelte obligationer. Men risikoen for rentestigninger, forlængelser af løbetiden, kreditrisiko med mere betyder, at det er værd at overveje at rebalancere porteføljen for at nedbringe risikoen. Men inden du sætter underskriften på fondsordren, er det nødvendigt at vide præcis, hvad investering i virksomhedsobligationer indebærer af fordele og ulemper.

Har en kunde investeret i en obligation til kurs 80 for et par år siden, fået for eksempel 6 procent i rente undervejs og har to år til udløb, så foretrækker de fleste at vente til den udløber. Men det kan vise sig at være en uklog beslutning, da der er det særlige ved virksomhedsobligationer, at der kan være helt særlige vilkår tilknyttet, som kan træde i kraft, når obligationen nærmer sig udløb. Dertil kommer, at der er tale om en virksomhed, der måske kan have svært ved at skaffe pengene til at indfri obligationen. Desuden kan kursen være over 100, og hvis et alternativ giver mere i forventet afkast frem til udløb, kan det være en fordel af sælge.

Kreditværdighed
Det helt særlige ved virksomhedsobligationer er, at de for det første er udstedt af virksomheder. Det betyder, at sikkerheden for, at investor får sine penge igen, afhænger af virksomhedens kreditværdighed. Jo mere kreditværdig virksomheden er, desto lavere er risikoen og dermed også det forventede afkast. Modsat betyder opgraderingen i virksomhedens kreditrating, at kursen på obligationerne stiger. Den gevinst har mange investorer høstet de seneste år. Fortsatte muligheder for ekstra afkast ved kreditopgraderingen vurderes generelt som aftaget.

Overordnet er virksomhedsobligationer inddelt i to grupper: Investment Grade og High Yield. Selve kreditratingen udføres af ratingbureauerne Moody's, S&P og Fitch. Selskaber bliver hyret af virksomhederne (udstederne eller deres banker) til at give en karakter. Er denne karakter lig med eller over Baa3 (Moody's), BBB- (S&P og Fitch), så er virksomheden "Investment Grade", hvilket vil sige, at der er god sikkerhed for pengene. Det betyder også, at det forventede afkast er begrænset til typisk cirka 3 procent eller mindre. Dertil kommer valutakursrisikoen, hvis obligationen er udstedt i anden valuta end danske kroner eller euro, ofte amerikanske dollar.

Afkast kommer delvist fra kreditrisikoen
Ved investering i virksomhedsobligationer skal man være bevidst om, at en del af afkastet kommer fra den kreditrisiko, investor påtager sig. Hvis en statsrente for en tiårig obligation er 2 procent, og en High Yield-obligation med ti års løbetid kan købes med en effektiv rente på 4 procent, så kommer de ekstra 2 procentpoint fra kredit- og illikviditetsrisikoen. Ti år er lang tid for en virksomhed. Bare tænk på, hvordan en dansk virksomhed som Vestas bare for halvandet år siden var i dyb krise med en aktiekurs på cirka 25 og i dag strutter af selvtillid med en aktiekurs omkring 240.

Renterisikoen bliver ofte overset
 Investering i obligationer betyder, at investor påtager sig en renterisiko. Det vil sige en risiko for, at kursen på obligationen svinger i takt med skiftet i det generelle renteniveau. I øjeblikket er renteniveauet her og i udlandet historisk lavt. Det betyder, at fortjenesten i form af kursstigninger som følge af yderligere rentefald er meget begrænset. Formuepleje har en klar holdning til, at renterne ikke kan falde yderligere, men at de i stedet over de næste par år skal stige mindst 1 procent eller mere.

Rebalancering er påkrævet
Et helt centralt punkt i forbindelse med den rådgivning, som Formuepleje udfører til dagligt, er at kigge på den samlede porteføljes fordeling på aktivtyper. Flere uafhængige udenlandske analyser har vist, at op imod 70-90 procent af afkastet skyldes en korrekt fordeling af formuen på forskellige aktivtyper. Formuepleje er specialister i at analysere aktivallokering qua Formueplejes mange års erfaring med blandende porteføljer. Derfor er en spredning på forskellige aktivtyper i forhold til kundens risikoprofil og investeringshorisont altafgørende for et godt, solidt og attraktivt langsigtet afkast. Fastholdelsen af dette vil ofte kræve en rebalancering af porteføljen.

Udgivet af: Søren Verup

Flere blogs fra Søren Verup

07/05 Investor: Kræv hånden på kogepladen
Når porteføljemanagere udvælger aktier, forlanger de, at virksomhedens ledelse har hånden på kogepladen gennem personlige investeringer i selskabet. Dermed sikrer de, at ledelsen har samme interesser... Læs mere
08/04 3 investeringsregler, der tæmmer dine følelser
Følelser kan være en forhindring for at opnå et godt langsigtet afkast. Risikoen er, at man investerer for kortsigtet, overvurderer egne evner samt sælger vinderne og beholder taberne.   I... Læs mere
17/02 Formueplejes investorer har gavn af den ekstremt lave rente
Starten af 2015 har budt på et markant rentefald i kølvandet på Den Europæiske Centralbanks udmelding om opkøb af europæiske obligationer på 60 milliarder euro om måneden indtil september 2016. Denne... Læs mere
21/01 10 bud på 2015
Formueplejes investeringskomité giver her et bud på den økonomiske og finansielle udvikling i 2015. Ved indgangen til 2015 er der flere vigtige temaer i spil, der kan rokke ved den økonomiske fremtid... Læs mere
08/01 Se igennem op- og nedturene på aktiemarkedet
En af de sværeste discipliner inden for investering er at forudse op- og nedturene på finansmarkederne og reagere ved sælge og genkøbe på de rigtige tidspunkter. Et er at udvælge de rigtige... Læs mere

Søren Verups billede

Kommunikationschef i www.formuepleje.dk. Tidligere chefredaktør på Penge&Privatøkonomi. Før det ansættelse hos BankInvest, DR, Finansforbundet, Sydbank og Handelsbanken. Bank- og journalistuddannet samt civiløkonom, HD(F).