Stigende renter stopper ikke nødvendigvis aktiefesten
Vi så, hvordan annonceringen fra den amerikanske centralbank om forventet nedtrapning af de månedlige støtteopkøb, fik renterne til at stige og aktierne til at falde. Men det betyder ikke, at stigende renter nødvendigvis er negativt for aktier.
Den almindelige holdning blandt aktieinvestorer er, at de seneste års positive aktiekursudvikling i vid udstrækning skyldes stimuli fra blandt andet den amerikanske centralbank. Men hvad sker der, når centralbanken på et tidspunkt begynder at nedtrappe de obligationsopkøb, som markedet har taget som en selvfølge gennem længere tid - er det negativt for aktieudsigterne?
På baggrund af amerikansk datamateriale tilbage fra 1965 viser Formueplejes analyse, at cyklisk betingede rentestigninger og starten på en pengepolitisk stramning er positivt for aktier i langt de fleste tilfælde. Udfordringen for aktiemarkedet er, når der sker strukturelle skift i renteniveauet som følge af blandt andet en kraftigt accelererende inflation. Det er dog et scenarie, der må forventes at ligge noget ude i fremtiden.
Rentestigninger er ikke bare rentestigninger
Når effekten af stigende renter skal måles på aktier, er det nødvendigt at skelne mellem to typer af rentestigninger. Den ene type er den cyklisk betingede stigning, hvor den marginale ændring i renten skyldes en underliggende bedring i økonomien og derigennem på længere sigt inflationsforventningerne. Denne type rentestigning sker i takt med, at de økonomiske forventninger bedres, og markedsrenterne stiger, uden at centralbankernes renter nødvendigvis ændrer sig. Eksempler på dette kunne være perioder omkring midten af 1990'erne, 2003-2004 og 2009-2011. Det modsatte gør sig også gældende ved kraftige fald i markedsrenterne som følge af recessionsforventninger, hvilket er et særdeles dårligt scenarie for aktier. De cykliske rentestigninger defineres her som ændringen i den tiårige amerikanske statsrente over en periode på tre måneder.
Strukturelle renteskift
Den anden type rentestigning er en mere permanent ændring af renteniveauet over en længere periode. Denne type har historisk haft en begrundelse i mere strukturelle økonomiske ændringer. Et eksempel på en strukturel længerevarende rentestigning kunne være perioden fra 1972 frem til starten af 1980'erne, hvor stigende renter over et helt årti førte til faldende P/E-niveauer og dermed dårlige aktieafkast.
Omvendt førte et længerevarende strukturelt rentefald frem til slutningen af 1990'erne til multipelekspansion og gode aktieafkast. Da der er tale om længerevarende strukturelle skift i renteniveauet, kan en sådan ændring ofte først registreres, når den er sket, simpelthen fordi rentestigningen eller -faldet løber over en årrække.
Cykliske rentestigninger resulterer i aktiekursstigninger
Siden 1990 har der været en ikke statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem ændringen i den amerikanske statsrente og ændringen i aktieindekset. Det betyder med andre ord, at ved cykliske rentefald, har aktiemarkedet en tendens til at opleve kursfald, hvorimod aktiemarkedet historisk set har reageret positivt ved cykliske rentestigninger. Baggrunden er blandt andet, at kraftige cykliske rentefald over en periode på tre måneder historisk set har været resultatet eller forventningen om en kraftig opbremsning af den økonomiske aktivitet og ligefrem forventningen omkring recession. En kraftig cyklisk rentestigning er omvendt resultatet af eller forventningen om stigende økonomisk aktivitet, der vil øge indtjeningen i de selskaber, der indgår i aktieindekset, hvilket på sigt resulterer i kursstigninger.
Hold øje med årsagen til rentestigningerne
De generelle forventninger i finansmarkederne til, hvornår den amerikanske centralbank begynder at nedtrappe de månedlige støtteopkøb, er omkring slutningen af første kvartal 2014. Forudsætningen er en forbedring af den amerikanske økonomi ved stigende vækst og faldende arbejdsløshed. Formuepleje forventer, at den forbedrede økonomi i USA legitimerer, at den amerikanske centralbank kan begynde at opkøbe færre obligationer. Dermed reduceres efterspørgslen og renten vil angiveligt begynde at stige, især for obligationer med lang løbetid. I maj 2013 så vi, hvordan det førte til markante aktiekursfald. Formuepleje forventer en forbigående negativ reaktion for aktierne, når det sker næste gang, men da der vil være tale om en cyklisk betinget rentestigning, vil det være positiv for aktierne på længere sigt.
Læs mere på www.formuepleje.dk
Relaterede blogs
- Side 1
- ››
Kommunikationschef i www.formuepleje.dk. Tidligere chefredaktør på Penge&Privatøkonomi. Før det ansættelse hos BankInvest, DR, Finansforbundet, Sydbank og Handelsbanken. Bank- og journalistuddannet samt civiløkonom, HD(F).